Hjerteforeningen: Red de unge - hæv prisen på smøger!

De unge dropper cigaretterne, når de presses på pengepungen, eller hvad?

Ville du holde op med at ryge, hvis en pakke kostede 48 kroner.
Ville du holde op med at ryge, hvis en pakke kostede 48 kroner.

En undersøgelse fra Hjerteforeningen viser, at små 10.000 mennesker vil holde op med at ryge, hvis prisen på cigaretter hæves fra 32 kroner til 35,50 kroner, det skriver Politiken.dk. Oven i det vil sundhedsvæsnet kunne spare 335 millioner kroner årligt.

De unge skal ikke have råd til at ryge
- Tobakken er den største synder i forhold til hjerte-karsygdomme. Hvis vi indfører en prisstigning, vil man kunne se resultater inden for et år. Der vil være færre indlæggelser med blodpropper på sygehusene allerede i løbet af det første år, siger Susanne Volqvartz, direktør i Hjerteforeningen til avisen.

Hjerteforeningens undersøgelse, der handler om, hvad prisstigninger på tobak kan gøre for samfundet, viser, at især unge mellem 15 og 29 år vil reagerer på prisstigningen.

- Vi skal bruge de redskaber, der er effektive, og en prisstigning er effektiv især over for de unge. Det vil få dem til at holde op med at ryge og forhindre rygestart, siger Susanne Volqvartz til Politiken.

48 kroner per pakke - 4,5 milliarder sparet
Foreningen mener, at prisen i det store og hele skal hæves med 50 procent, så en pakke cigaretter koster 48 kroner. På den måde vil samfundet, i følge foreningen, spare 4,5 milliarder kroner. Færre mennesker vil blive syge, og derfor sparer sundhedsvæsnet penge til behandling, og så vil samfundet også spare generelt, fordi syge mennesker resulterer i tabt produktionsevne.

Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) har tidligere udtalt, at prisstigninger på cigaretter er en god idé, så længe det holdes indenfor skattestoppet. Han ser i øjeblikket på muligheden for at gøre cigaretter og usunde madvarer dyrere, hvis indkomskatten sættes ned.

Væk med sig, rygere
- Der er for mig slet ingen tvivl om, at vi skal have reduceret antallet af rygere i Danmark for at forbedre folkesundheden. Og det er jo blandt andet netop ud fra et ønske om mere viden om omkostninger og effekter, at jeg har nedsat en forebyggelseskommission. Kommissionen kommer med sine anbefalinger til foråret, og dem vil regeringen bruge til at lave en national handlingsplan for forebyggelse, som jeg bestemt forventer vil omfatte rygning og tobak, siger Jakob Axel Nielsen.

Prisstigninger på cigaretter er en degressiv skat, det vil sige, at afgiften på cigaretter vender den tunge ende nedad. Jo mindre penge du har, jo dyrere vil det være for dig at få lov til at ryge.

Vil en prisstigning afholde de unge fra at ryge? Risikerer man ikke bare, at gøre rådighedsbeløbet endnu mindre hos dem, der ikke har ret meget i forvejen? Er en prisstigning en god idé efter din mening?

Og hvorfor så ikke bare forbyde cigaretter helt, hvis det er så farligt?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere