De radikale skal holde kæft

Partiets succes afhænger af, at enkeltpersoner stopper med at profilerer sig selv i pressen

Shh... Margrethe.
Shh... Margrethe.

Der var kritik af Margrethe Vestager, og de øvrige otte medlemmer af folketingsgruppen, da Det Radikale Venstre i går holdt hovedbestyrelsesmøde.

Uro koster stemmer
Flere medlemmer af hovedbestyrelsen frygter, at den uro, folketingsgruppen har skabt om partiets politik, kan komme til at koste stemmer ved kommunalvalget.

Bestyrelsen er også bange for, at partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet får sværere ved at erobre en plads.

- I skader partiet
Hovedbestyrelsen var trætte af, at det er den samme lille klike af radikale, som altid udtaler sig kritisk i medierne.

- I er kun ude på at profilere jer selv, men I skal huske på, at det skader partiet hver eneste gang, lød det.

Politikken skal frem
Det kunne næstformand i folketingsgruppen, Morten Østergard, godt se, og han udtalte til Ekstra Bladet, at der var enighed om, at fokusere på politik, frem for personer, fremover.

- Det er rigtigt, at der var kritik af, hvad der er foregået i folketingsgruppen, men nu er vi enige om, at det skal handle om politik og ikke personer i fremtiden.

Den seneste tids ballade med Simon Emil Ammitzbøll har vist, at det er essentielt for partiet, at de for alt i verden styrer uden om den slags sager.

Men kan de radikale det? Har hovedbestyrelsen ret i kritikken af folketingsgruppen? Handler det for meget om personer og for lidt om politik i Det Radikale Venstre?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere