Chef ville stoppe dødshjælp-tv

Programdirektør underkendt af DR's generaldirektør

DR's topchef Kenneth Plummer trumfede dødsfilm igennem. Foto: Lars Krabbe
DR's topchef Kenneth Plummer trumfede dødsfilm igennem. Foto: Lars Krabbe
Følg nationen!

Hvor langt kan man gå på tv uden at støde den menneskelige værdighed.
Ikke så langt som DR gjorde det søndag i den canadiske dokumentarudsendelse om aktiv dødshjælp, mener DR-tvs ellers så magtfulde produktionsdirektør Mette Bock, der i en mail til DR's etikudvalg skrev, at hun ' stærkt ville fraråde visningen af den centrale dødsscene, da dødsøjeblikket er et meget privat øjeblik.'

Den stærkt omdiskuterede udsendelse fulgte den uhelbredeligt syge 59-årige amerikaner, it-professor Craig Ewert de sidste fire dage af hans liv, mens han sammen med sin kone forlod hjemmet i England for at rejse til Zürich i Schweiz, hvor han fik hjælp til at begå selvmord.

Underkendt af Plummer
Mette Bock ønskede tv-udsendelsen stoppet, men blev underkendt af DR's generaldirektør Kenneth Plummer.

Programmet blev vist på det britiske Sky Real Live i sidste uge og vakte stor furore, da mange kritikere mente, at udsendelsen opfordrer til selvmord.

Omtalen fik i følge Jyllands Posten DR til at programsætte udsendelsen søndag aften - en beslutning, som DR's programproduktionsdirektør, Mette Bock, var meget imod. Derfor har hun nu valgt at trække sig som formand for DR's programetikudvalg.

Mette Bock ønsker ikke at udtale sig om sagen, men undrer sig i en mail til det øvrige programetikudvalg over, at udvalget ikke var blevet spurgt til råds.

Aldrig før vist
'Udsendelsen rejser en række centrale og væsentlige spørgsmål omkring selvmord og aktiv dødshjælp, som DR naturligvis bør behandle og sikre en oplyst debat omkring. Men programmet viser desuden i nærbilleder både selve indtagelsen af den dødelige overdosis medicin samt selve dødsøjeblikket. Jeg meddelte den øvrige direktion, at jeg stærkt ville fraråde visningen af den centrale dødsscene, da dødsøjeblikket er et meget privat øjeblik, og at DR i sin hidtidige praksis ikke har vist sådanne scener,' skriver hun i mailen.

Generaldirektør Kenneth Plummer valgte imidlertid at lytte til det andet medlem af direktionen, mediedirektør Lars Grarup.

'Kenneth valgte at følge Lars Grarups indstilling. Det er han som generaldirektør i sin gode ret til, og jeg respekterer valget. Men jeg ser mig ikke i stand til at fortsætte som formand for programetik-udvalget, da jeg ikke kan forsvare den kurs, der er valgt,'forklarer hun i en mail de øvrige medlemmer af udvalget.

Nødvendige grænser
'I disse år er det en dominerende opfattelse, at journalistisk mod består i viljen at trykke alt, vise alt og sende alt...
Jeg mener tværtimod, at det største journalistiske mod består i at prioritere og at foretage begrundede fravalg... Som public service virksomhed mener jeg desuden, at DR bør sætte andre og højere standarder end de kommercielle stationer. Uden grænser bliver alt lige gyldigt - og dermed ligegyldigt,' skriver hun.

Gik DR-tv over stregen, da man i nærbilleder viste både selve indtagelsen af den dødelige overdosis medicin samt selve dødsøjeblikket ?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?