Tak for dødshjælpen, Plummer

DR's generaldirektør får massiv opbakning fra Nationen! efter den sensationelle tv-udsendelse

DR-general Kenneth Plummer får opbakning af Nationen! Foto: Lars Krabbe.
DR-general Kenneth Plummer får opbakning af Nationen! Foto: Lars Krabbe.

-Tomlen op for DR's generaldirektør Kenneth Plummer. Godt du havde modet til at skære igennem, så vi seere selv kunne forholde sig til i den canadiske dokumentarudsendelse om aktiv dødshjælp.
Sådan skriver Morten O. i et af de mange indlæg fra Nationen!-medlemmer, der bakker op om beslutningen om at vise selve dødsprocessen i tv.

Underkendt af Plummer
Udsendelsen blev ellers forsøgt stoppet af af DR tvs magtfulde produktionsdirektør Mette Bock, der i en mail til DR's etikudvalg skrev, at hun ' stærkt ville fraråde visningen af den centrale dødsscene, da dødsøjeblikket er et meget privat øjeblik.' Men hendes beslutning blev underkendt af DR's generaldirektør Kenneth Plummer.

Den stærkt omdiskuterede udsendelse fulgte den uhelbredeligt syge 59-årige amerikaner, it-professor Craig Ewert de sidste fire dage af hans liv, mens han sammen med sin kone forlod hjemmet i England for at rejse til Zürich i Schweiz, hvor han fik hjælp til at begå selvmord.

Modet til at vælge
Programmet blev vist på det britiske Sky Real Live i sidste uge og vakte stor furore, da mange kritikere mente, at udsendelsen opfordrer til selvmord. Under overskriften 'Det svære valg', fortsætter Morten O:
- Emnet, der behandles er så følelsesladet for de fleste af os. For selvom nogle af os måske ikke frygter døden, så er det vel de færreste af os, der ikke frygter en smertefuld død. Derfor fortjente programmet at blive vist. Fordi der eksisterer et alternativ til en død, der er så smertefuld, at ingen fortjener den. Fordi vi har behov for en debat, der sætter fokus på det alternativ. Og fordi der i sandhed eksisterer et misforhold mellem etisk råds anbefalinger, og den almindelige befolknings holdninger på dette område. Thumbs up til Kenneth Plummer for at have modet til at skære igennem her.

Hvis du drikker så dør du
Det var sgu stærke sager, mener Ricardo F.:
- Jeg er normalt ikke en, som hurtig bliver afskrækket eller forarget, dog må jeg indrømme, at billederne var stærke, ikke mindst til sidst, hvor lægen siger 'Hvis du drikker så dør du.' Så det bare 'Yes' fra Craig, og så begynder han bare at sluge, det med sin sugerør. Og så står man tilbage som seer, og nærmest tæller ned til han dør.

Skaber en sund debat
Annika P.:
- Der er jo meget død på tv, så jeg kan ikke forstå forargelsen over, at se en familie, som af egen vilje har besluttet at vise de sidste faser i et familiemedlems selvvalgte dødstidspunkt. Det er med sikkerhed brugbart for at få en sund debat om emnet. I sidste ende drejer det sig om følgende: Vi har ret til et værdigt liv - men ikke til en værdig død. Hvad er det galt med at få hjælp til at dø værdigt på denne rolige måde - med mulighed for at tage afsked med ens kære

Sanne R tudede da Craig døde
Sanne R, der selv arbejder på sygehus og er tæt inde på døds-problematikkken, mener det var et spændende og vigtigt tv-program:
- Jeg tudede da også, da Craig døde, men det var egentlig, fordi jeg synes det var ok, at han havde valget. Man kan godt sende sin hund eller kat til dyrlæge, hvis de bliver gamle og syge for at få en sprøjte og komme i dyrehimlen.
Så hvorfor ikke lade et menneske selv bestemme over døden. På denne måde gøres det jo på en måde, hvor den døde jo dør i varetægt af et kompetent menneske, som ordner diverse ting bagefter, så det ikke et tilfældigt menneske, der finder vedkommende.

Programdirektør hykler
Jan S. mener det er hykleri, når DRs programdirektør forsøgte at stoppe programmet:
- Man viser gladeligt 117 andre stærkt personlige ting forklædt som journalistik, men det mest naturlige, nemlig døden
må man ikke vise.
Så vidt jeg ved er ingen mennnesker sluppet sluppet levende fra livet endnu. Uha, uha.
Og når det så endda er en stærkt plaget mand, der selv har truffet det svære valg og har indvilliget i at lade sin sidste tid forevige som 'lærdom', så begynder man lige pludselig at tale om etik.

Han var helt afklaret
Bente L. er helt enig:
-Ja, det var stærke sager, men jeg synes, det blev præsenteret på en meget fin og værdig måde.
Manden havde jo gennemtænkt konsekvenserne af det liv og den død, han ellers ville have fået.
Der var ikke megen rysten på hånden. Han var helt afklaret.
Derimod synes jeg, det var helt ok, at det andet par fik nej til at ville 'aflives' sammen. Det må jeg indrømme, jeg fandt usmageligt.

Ok med porno og vold
Kim S. forstår ikke helt debatten om at stoppe udsendelsen:
- Man betænker sig ikke på at vise porno, vise voldelige overfald, vise masser af døde mennesker efter naturkatastrofer, terror og lignende, men en så værdig, afklaret, stille og rolig død ,som der var tale om her, det vil man ikke vise. Hvis man stoppede med at gøre døden til et tabu, så ville problemet slet ikke opstå. Og som Craig sagde i udsendelsen, hvis han ikke fik lov, så kunne man jo bruge en pistol. Ville det være bedre?

Kolde og kyniske
Anita A. er dybt uenig med sine Nationen!-kolleger:
- Offentligt selvmord uden følelser. Usmageligt eller ej, så var dette simpelthen så uetisk som det kunne blive.
Rammerne omkring selve handlingen var kolde og kyniske. Den fysiske handling omkring giftindtagelsen var helt forfærdelig, iskold handling uden følelser, blot en ting som hurtigt skulle overstås. Tænk at skulle sidde og 'gakke' i et glas med sovemiddel, han havde også svært ved at få det ned. en bitter og ulækker konsistens. Men drik. så drik!

Aflivning uden følelser
Hvad var der sket, hvis han havde fået det galt i halsen, manden havde jo synkebesvær, hvad hvis han kastede op?
og hvad hvis og hvis, men spørgsmålene er aktuelle. Ville man så starte forfra, hvad ville man gøre, man taber jo kontrollen med det hvis noget ikke går som det skal!
Hvis man vil aflive folk , kunne det måske være ønskeligt med en absolut 'dødsikker' metode, og en for omgivelserne , etisk afslutning på et liv.
Det jeg så her var bare kold, kynisk business og en simpel aflivning blottet for den mindste følelse, hvordan mon konen vil reagere når der er gået et stykke tid?

Man betænker sig ikke på at vise porno, vise voldelige overfald, vise masser af døde mennesker efter naturkatastrofer, terror og lignende, men en så værdig, afklaret, stille og rolig død ,som der var tale om her, det ville man stoppe, skriver Nationen-medlem Kimn S. Hvad mener du ?


0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere