Ikke råd til medicin til dødssyge

Udgifterne til medicin er eksploderet og det har vi ikke penge til, siger Regionernes formand. - Rammer folk med kræft, gigt og sklerose

Kan medicinen bliver for dyr? Foto: Thomas Borberg
Kan medicinen bliver for dyr? Foto: Thomas Borberg

Hvort dyrt må det være, at forlænge et liv med en måned? Er det i orden, at betale 852.000 kr. for at en lungekræftpatient kan få forlænget sit liv med et år?
Sygehusenes udgifter til medicin er eksploderet, og er blevet femdoblet på siden 2000 og udgør snart 10 procent af de samlede udgifter i sundhedsvæsenet.

Fra fem til syv mia
Alene fra 2008 til 2009 ventes udgiften til medicin at stige fra fem til syv milliarder.
Det får tirsdag i Politiken Danske Regioners formand til at åbne en diskussion om, hvorvidt prisen for at forlænge et menneskes liv med en, to eller fire måneder kan blive for høj.
- Det er ikke realistisk at tro, at vi kan blive ved med at betale for al ny medicin, der bliver udviklet. Vi bliver nødt til at prioritere og erkende, at noget vil vi ikke have råd til, siger Bent Hansen til bladet.

Det er især nye lægemidler til behandling af kræft, gigt og sklerose, der trækker udgifterne i vejret. Disse patienter står alene for en medicinudgift på to milliarder.

Uetisk uforsvarligt
Kræftens Bekæmpelse mener ikke, at ordet prioritering hører hjemme i debatten om dødssyge mennesker.
- Medicin kan ikke blive for dyr, siger Frede Olesen, formand i Kræftens Bekæmpelse til Politiken.
Konsekvensen af det vil nemlig være, at der ikke er råd til behandling. Det er uetisk uforsvarligt, mener han.
Et eksempel på ny dyr medicin er Avistin, der er i nogle tilfælde kan forlænge patientens liv. Der koster et års behandling 852.000 kr.

Skal man tage økonomiske hensyn eller skal man give den bedst mulige medicin og behandling til behandling af dødssyge partienter uanset prisen ?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere