Engell: Fogh tør ikke fyre Rønn - nu

Rønn viste sig også at være en amatør som politisk operatør – og ikke mindst som kommunikator, skriver Hans Engell

Hans Engell. Foto Claus Lunde
Hans Engell. Foto Claus Lunde

BLANDT FOGHS bommerter er udnævnelsen af Birthe Rønn som integrationsminister en af de store. Han skulle have nøjedes med folkekirken til hende. Det er sjældent, en regeringschef fejlcaster så totalt –og særlig belastende er det, fordi Fogh jo kendte Birthe Rønn i forvejen. Han vidste, det var ren hasard. Men at fyre hende nu vil være lige så hovedløst.

Foghs begrundelse for valget af hende for et år siden var: Rønn kendte stoffet fra mange år i Folketingets retsudvalg. Pressen elskede hende. Og med udsigt til en parlamentarisk situation, hvor regeringen blev tvunget til at bløde udlændingepolitikken op, ville hun med al sin knever om retssikkerhed og humanisme være den rigtige. Troede han.

Det var noget af en bøf. Ikke alene er det fortsat Pia Kjærsgaard, der svinger taktstokken i udlændingedebatten. Rønn viste sig også at være en amatør som politisk operatør –og ikke mindst som kommunikator. God til at snakke –elendig som minister.

I ÅREVIS havde Rønn boltret sig i mediernes velvilje, fordi hun turde sige frække ord –gå imod strømmen. Men som minister fanger bordet på en helt anden måde –hendes nedrakning af journalister, der ikke har forstået hendes kodesprog –en flakkende medieindsats fra usynlighed til arrogance. Enhver kan se, det ikke kører.

I Venstres folketingsgruppe går folk uden om hende. Medlemmerne kan godt huske, hvor rærlig Birthe Rønn var, før hun blev minister. Ingen vidste bedre, hvordan man lavede politik og fik medierne med. Selvretfærdig og bedrevidende. Nu er det blevet tid til payback. Den politiske ordfører, Inger Støjberg, lægger flere kubikmeter luft til hende, og selv om Karen Jespersen i denne uge optrådte åbenlyst illoyalt i sagen om regeringens islamisme-plan, var det hende, der fik Støjbergs og Claus Hjorths opbakning –ikke Rønn.

SITUATIONEN HAR udviklet sig til det uholdbare. Rønn stjæler opmærksomheden fra al anden VK-politik –og hver dag byder på nye konflikter og problematiske meldinger. Birthe Rønn sparker i alle retninger. Selv Lene Espersen fik et los.

Det mest indlysende er, Fogh hælder Birthe Rønn ud af regeringen, når han for en kort stund er hjemme i Danmark igen. Men det er lettere sagt end gjort. For hvilken konkret begrundelse skal han give for en fyring? Bare at sige hun ikke dur, vil ramme ham selv som en boomerang. Og Birthe Rønn bider næppe en sådan ydmygelse stiltiende i sig.

Bliver hun sat på fri fod i Venstres folketingsgruppe, vil det give ballade. Hun kan fortælle, hvor elendigt og illoyalt hun er blevet behandlet, og hvor forfejlet VKO-partiernes linje er. Rønn er ikke uden ildkraft –især når hun ikke længere er tynget af minister-åget. Hun bliver igen en pragtfuld nyhedshistorie, der vil overskygge Foghs klima-flip.

DE KAN SMIDE hende ud af gruppen –hvilket vil fremkalde ramaskrig uden for Christiansborg. En Rønn på affyringsrampen vil være selve symbolet på, hvor lavt der er blevet til loftet hos Venstre. Det kan godt være, venstrefolkene i øjeblikket er sure på Birthe –men ryger hun ud, bliver de rasende –på Fogh. Og hvem skal statsministeren egentlig indsætte på øretævernes holdeplads i Integrationsministeriet? Talentmassen er overskuelig.

Foghs problemer med Rønn er selvskabte. Lige meget, hvad han gør, bliver der ballade – med mindre fyringen pakkes ind i en større ministerrokade, som han og Espersen ikke er klar til her og nu.

Tilbage står billedet af en regering i internt slagsmål – og en statsminister, der syd for Sahara meddeler, han ikke udtaler sig om dansk indenrigspolitik, når han er i udlandet.

Den slags findes der i politik en betegnelse for: Metaltræthed.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere