Har Frede igen dummet sig

En skandale, at han ikke har aflyst besøget i Thailand, hvor alle venter på, at landets konge skal give grønt lys til et militærkup

Kronprinsen burde have aflyst sit besøg i Thailand
Kronprinsen burde have aflyst sit besøg i Thailand

Mens alle venter på, at Thailands konge skal give grønt lys til et militærkup, render den 40-årige Frederik rundt i Thailand og ter sig som om han er på feriekoloni.
Frederik burde have aflyst besøget, mener Ekstra Bladets ledende chefredaktør, Poul Madsen. Og det er absurd og rystende, at det ikke er sket.

Frede helt uberørt
Kronprins Frederik er tilsyneladende aldeles uberørt af de voldsomme uroligheder i Thailand. Frede og Mary har siden i mandags været på officielt besøg samtidig med, at landet er på randen af et militærkup med oprør i gaderne.
Er det fordi det danske kongehus i virkligheden støtter kupforsøget i Thailand, spørger Poul Madsen, der mener det er mere sandsynligt, at Frede bare er ligeglad. Kongehusets talsmand, siger, at man ikke så meget som har ovevejet at takke nej til besøget.

Tager sig til hovedet
Endnu en gang må man tage sig til hovedet, og spørge om Danmarks kommende konge overhovedet bruger den indvendige side af hovedet, skriver Poul Madsen.
I denne uge har Frederik tosset rundt som en glad skoledreng, kørt lidt på motorcykel og beundret nye danske erhvervsfremstød, alt i mens, at byen har stået i brand og landet er på randen af et militært kup.
I den royale osteklokke er det åbenbartt ubetydeligt, at landet er i undtagelsestilstand, og den demokratiske regering tæt på at blive kuppet væk af kongen og hans loyale medløbere fra overklassen.

Hvad laver Per Stig
En ting er, at Frederik ikke tænker sig som. Men hvorfor er der ingen af hans højtbetalte rådgivere, der har fortalt kronprinsen, at det er en rigtig dårlig ide at tage til Thailand netop nu.
Med ved ringside under hele besøget var Danmarks udenrigsminister Per Stig Møller, og han kan ikke engang undskylde sig med at være royal. Skandalen er total, konkluderer Poul Madsen.

Er det dumt, absurd og rystende, at Frederik render rundt i Bangkok som en glad skoledreng, mens der kæmpes i gaderne og Thailands konge overvejer et militærkup. Hvad mener du?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere