Kan han holde kæft?

TV2 har udråbt Danmarks mest kontroversielle chefredaktør til stationens politiske redaktør. Men kan Qvortrup holde sig på måtten?

Han er god til at pege fingre ad andre, men af og til brænder han nallerne. Kan Qvortrup holde sin sti ren og forholde sig objektiv? Foto: Benjamin Kürstein
Han er god til at pege fingre ad andre, men af og til brænder han nallerne. Kan Qvortrup holde sin sti ren og forholde sig objektiv? Foto: Benjamin Kürstein

- Hun er nogenlunde lige så karismatisk som en væg.

Ordene er Henrik Qvortrups. Manden, der om kort tid skifter chefredaktør-stolen på Se & Hør ud med en rolle som TV2's politiske redaktør. Kvinden, han omtaler, er en af TV2's mest populære værter, nemlig Vild med dans-stjernen Andrea Elisabeth Rudolph. Qvortrup og Andrea har igennem længere tid haft en bitter strid om Andreas bryster og deres ret til privatlivets fred.

Med Qvortrups jobskifte bliver de to stridshaner kolleger, og en karakteristik af Andrea som en af de største krukker overhovedet gavner nok ikke ligefrem det kollegiale forhold.

Pas på ryggen
Men tv-værtinden er ikke Qvortrups eneste fjende. På Borgen er Qvortrups direkte tale og åbenmundethed ikke altid lige velset, og flere af de politikere Ekstra Bladet har talt med, byder da heller ikke ligefrem den tidligere spindoktor velkommen tilbage på Christiansborg.

Sidste år blev Henrik Qvortrup fyret fra tjansen som kommentator for TV2, fordi han var endt i et bittert skænderi med sin (tidligere) ven Naser Khader, som Qvortrup anklagede for at have fået udført sort arbejde af et entreprenørfirma ejet af Ekstra Bladets bagsideskribent, Michael Jeppesen. En strid, der endte med Khaders berømte ord: 'Du er et svin!'

Det kan blive frygtelig ensomt for Qvortrup at være i en position, hvor man ikke alene skal frygte sine fjender, men også sine venners hævnaktioner.

At Qvortrups leverer skarpe politiske analyser, er der ingen tvivl om, men hvor længe, tror du, han holder? Kan han holde sin kæft og holde sig fra intriger og skandaler?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere