Blondiner og deres håndbagage

Hvad er det for en del af ordet 'indtjekning', Blondine 1 og hendes rejsekammerater, ikke kan forstå, spørger Anna Grue

Anna Grue. Foto: Thomas Lekfeldt
Anna Grue. Foto: Thomas Lekfeldt

VI VAR NOGLE af de første, som blev sluppet om bord på flyet, min søn og jeg. Vi lagde håndbagagen op i loftboksen, satte os ned og troede ikke, vi behøvede at tage stilling til mere før ved ankomsten.

Der tog vi fejl. Lige før afgang kom et selskab på fire kvinder ind i flyet. To veninder på omkring de 40 med hver sin teenagedatter…

De var næsten ens de fire – lyse hestehaler, lange støvler, stramme jeans. Deres accent – som hele flyet inden længe havde fået rig lejlighed til at stifte bekendtskab med – tydede på en opvækst lige nord for København.

Hver af dem havde en lille kuffert på hjul plus en håndtaske og en overdimensioneret kartonbærepose, og nu begyndte de systematisk at afsøge loftboksene.

' DET ER IKKE megen plads, I har levnet til os, hva'?' skingrede den ene af de voksne – lad os for nemheds skyld kalde hende Blondine 1.

'Er der ikke nogle af jer, der kan rykke jeres ting lidt sammen?' Ingen reagerede. Vi følte vel, at vi også havde en slags ret til at benytte faciliteterne om bord.

BLONDINE 2 HEV en damefrakke ud af en boks. 'Hvis er den her,' spurgte hun anklagende. Frakken, der havde ligget pænt sammenfoldet, foldede sig ud som et toreadorlagen, da hun holdt den ud fra sig i strakt arm.

En ældre dame tilstod forlegent, at bemeldte klædningsstykke var hendes. 'Er det okay, hvis jeg lige lægger den over i et andet skab?' fortsatte Blondine 2. 'Den fylder jo en del heroppe!'

Sådan gik det slag i slag. Vores andres bagage blev omrokeret under højlydte kommentarer om, hvor meget det lå i vejen. Alle fulgte lidt nervøst med i håbet om at have en chance for at finde vores ting igen ved ankomsten. Men ingen turde protestere.

EFTER EN TID måtte flokken dog indse, at projektet var dømt til at mislykkes. Der var simpelt hen ikke plads i boksene.

Så rettede Blondine 1 blikket mod kabinepersonalet: 'De her kan I vel have stående ude i jeres kabine', sagde hun i et bydende tonefald og rakte de sidste to bæreposer til stewardessen. 'Det må vi ikke', svarede den venlige dame. 'Og der er heller ikke plads', tilføjede hun.

Det endte med, at de to voksne måtte sidde med bagagen i skødet. Ingen havde ondt af dem...

HVAD ER DET for en del af ordet indtjekning, de fire damer ikke havde forstået? Jeg mener… Hvis man kun har en enkelt, lille kuffert, kan jeg da godt forstå, man gerne vil spare den tid, der ellers skulle bruges ved bagagebåndet.

Men hvis man i forvejen skal tjekke bagage ind –og det havde de fire veninder gjort, viste det sig ved ankomsten –hvorfor insisterer man så på at få et helt flyttelæs med sig ind i flykabinen?

Hvad er det, der er så dyrebart, at det ikke kan transporteres i lastrummet? Hvorfor gøre det hele så besværligt for sig selv og alle andre?

SVARET ER, at jeg ikke har noget svar. Jeg fatter det ganske enkelt ikke. Nogen, der har et bud?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere