Århus vil ikke af med Gellerup

Skal de rives ned, eller blive? Århus vil lade Gellerup bestå.

Skal de blive eller bestå?(Foto: Tariq Mikkel Khan)
Skal de blive eller bestå?(Foto: Tariq Mikkel Khan)

Næstformand for Det Radikale Venstre i Århus, Søren Højlund Carlsen, og to fremtrædende personer fra partiets ungdomsorganisation foreslog i tirsdags, at man skal rive Gellerup-parken ned.

Der eksisterer allerede nu en plan, der skal løfte og forbedre Gellerup, som er landets største boligafdeling. Budgettet er på en milliard kroner, og det er den løsning de radikale anfægter.

Lad det falde, istedet for at bruge en milliard på blomsterkasser
- Jeg tror på intentionerne i helhedsplanen, men inden vi bruger en milliard kroner på blomsterkasser, vil jeg godt tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved, om vi laver lappeløsninger. At vi lapper på noget, hvor vi måske burde gå op i helikopterperspektiv og så se på, om der skulle helt anderledes radikale løsninger til, siger Søren Højlund Carlsen til JP Århus.

Socialdemokratiet, Venstre og de konservative mener, at forslaget er forfriskende, men også uigennemtænkt og urealistisk. De har masser af tiltro til den kommende helhedsplan.

Gellerup-parken selv, ryster på hovedet af det radikale forslag.

Gellerup skal bestå
- Det glade vanvid, mener Jesper Pedersen, formand for Brabrand Boligforening.

- Vi er allerede i gang med et stort projekt, der omfatter forslag fra fire konsortier og som skal forandre området, siger Jesper Pedersen til JP Århus.

Politisk ordfører, Jacob B. Johansen (S), mener, at Gellerup har mange kvaliteter, der er værd at bygge videre på. Han fremhæver også, at selvom det er muligt at bydelsforvise Gellerups ca. 6000 indbyggere, så skal de have et sted at flytte hen bagefter.

Forsker: Ghettoen vil bestå
Seniorforsker og specialist i byplanlægning Hans Skifter Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut, er skeptisk overfor idéen om at rive ghettoer ned:

- Lige meget hvor mange boliger man river ned i Danmark, vil de samme problemer opstå i andre boligområder, siger Skifter Andersen til JP Århus.

Som nationen!-medlem Hans J. skrev:

- Spørgsmålet er, om vil vi have kriminaliteten samlet et sted? Eller om den skal være spredt over det hele? Så længe vi ikke tør tage et egentlig opgør med indvandrerkriminaliteten, så forsvinder problemet ikke.

Har eksperten ret? Vil der være ghettoer uanset hvad? Skal man lade belastede boligområder bestå, eller skal man rive ned og sprede deres beboer ud over et større område?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere