'Det er hårdt for mig i julen'

Afhængig af hjælp: Beata Sønderskov har ikke haft én dag på arbejdsmarkedet. Hun kan ikke selv give sin 12-årige datter en rigtig jul

Beate Sønderskov er ude og kigge på julegaver med datteren Catherina. Foto Anders Brohus.
Beate Sønderskov er ude og kigge på julegaver med datteren Catherina. Foto Anders Brohus.

Beata Sønderskov ligger på det kolde badeværelsesgulv i lejligheden i Holsted. Hun er gledet ned af toilettet og kan ikke mærke sine ben. Hun har fået en medicinforgiftning. Der går to timer, før 10-årige Catherina kommer hjem fra skole og finder sin fortumlede mor på klinkegulvet.

– Skal jeg ringe efter mormor? spørger pigen forskrækket.

– Nej ven, det skal nok gå, svarer Beata.

– Mor, du plejer at sige, at jeg er så fornuftig. Må jeg ikke godt få lov til at bruge min fornuft?

Det kan Beata ikke sige nej til.

Søn skudt
Beata Sønderskov er i dag 42 år. Hun er mor til tre. Benjamin på 21 år og Catherina på 12 år. Den ældste søn –Bernard – blev skudt for godt fire år siden på en markvej. Han blev 18 år og var ude i noget rod.

Beata rejser sig tungt fra sin brune lædersofa og går på bare fødder over i hjørnet af stuen, hvor hun har lavet et alter med billeder af en lille, mørkhåret dreng og to hvide porcelænsduer, der holder fred over hans portræt.

– Det er hårdt for mig i julen. Det plager mig, at Bernard er død. Jeg er så lykkelig for Dansk Folkehjælp. Hvis ikke de havde hjulpet sidste år, ville jeg aldrig have kunnet give Catherina en ordentlig jul, fortæller Beata, som sikkert ville tage permanent ophold i sin røde morgenkåbe, hvis det ikke var for Ingrid, som bor lidt længere oppe ad gaden.

Hver morgen kl. 7 banker den søde hjemme-hos på ruden i hoveddøren for at smøre madpakke og følge Catherina i skole. Bagefter kommer hun tilbage og gør rent, vasker tøj og følger Beata på apoteket, så hun kan få sin metadon.

– Min dag går med at ligge i sengen eller sidde i sofaen. Jeg magter ikke så meget. Jeg taber hele tiden tråden, og jeg glemmer alting. Det er godt, vi har Ingrid. Catherina kan få mig til alt muligt, og jeg kan ikke sige nej, hvis hun plager om at måtte blive hjemme fra skole.

Butikstyv og narkoman
Beata har ikke haft en eneste dag på arbejdsmarkedet. Hun har levet af kontanthjælp, pension – suppleret med butikstyveri. Inden hun gik i byen, tog hun ned til vennerne og spurgte, om de manglede noget. Det gjorde de som regel. Lækkert undertøj. Sminke eller dyrt kød. Hun havde en huskeseddel i hovedet og solgte varerne til halv pris.

– Da jeg var 13 år, besluttede jeg, at jeg ville prøve det hele. Hash, stoffer. Alt. Jeg ville bare ikke på nålen. Men det kom jeg så alligevel, fortæller Beata, der kom til at betale den højeste pris for sit misbrug.

Datter fjernet to gange
To gange er Catherina blevet fjernet hjemmefra og sat i familiepleje.
– Stoffer og kriminalitet hænger sammen, og jeg har været inde at sidde mange gange. Men jeg har aldrig været prostitueret. Mest fordi jeg fik Bernard ved kejsersnit og syntes, at jeg havde en grim mave. Men det er jeg glad for i dag. Så ville jeg have haft meget sværere ved at tilgive mig selv, siger Beata, som har været clean i syv år.

Men rask er hun ikke. Beata får stærk astmamedicin, antidepressiver og er i behandling på misbrugscentret i Holsted. Ved en fejl kom hun for nogle år siden til at spise 100 stesolider på én aften. Dengang fandt Catherina hende også på gulvet. Denne gang i køkkenet. Lille Catherine lagde sig på knæ og bøjede sig ind over sin mors bryst. Hurtigt pilede hun ind i soveværelset efter sin storebror Benjamin.

– Vi skal ringe efter ambulancen. Jeg kan ikke høre mors hjerte, sagde hun til sin søvndrukne bror.

Ingen julepynt
– Catherina er så sød. Jeg er så stolt af hende. Hun er en god pige. Der er nogle utrolig stærke bånd mellem os, og jeg føler, at hun kan gå to veje. Samme vej som Benjamin, der bor i Købehavn og er i lære som kok. Eller samme vej som Bernard. Heldigvis ser hun utrolig meget op til Benjamin, siger Beata, som begynder at se træt ud oven på al den snak.

– Catherina har plaget mig om at pynte op til jul i år. Sidste år hentede hun og Ingrid kassen med julepynt nede i kælderen. Men den stod i entreen hele december. Jeg orkede ikke at hænge det op. Jeg har lovet hende, at jeg nok skal få det gjort i år. Ellers har hun sagt, at hun bare pynter op på sit eget værelse.

Hvis du vil give en skærv til Danmarks fattige børn, så kan du ringe, sms'e eller bruge dit Dankort.

TELEFON 90 565 444 (hvert opkald koster 100 kr.)

SMS 'JUL' TIL 1220 (hver sms koster 100 kr.)

INTERNET med Dankort på folkehjaelp.dk

BANK 5301-0333666 (mrk. ’jul’)

GIRO 9 06 30 80 (mrk. ’jul’)

I indsamlingsbøsser i din lokale SPAR-butik

Har du selv brug for julehjælp eller kender du en familie, der er i juleknibe, så udfyld skemaet her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere