Hvad skal tuneseren have i erstatning?

Får terrormistænkt tuneser erstatning og frihed efter Højesterets dom, der fastlog at han var ulovligt fængslet i otte måneder?

I otte måneder sad en terrormistænkt varetægtsfængslet for mordplaner mod Muhammedtegneren Kurt Westergaard. Højesteret fastlog i går, at der ikke var noget grundlag for den lange fængsling.
I otte måneder sad en terrormistænkt varetægtsfængslet for mordplaner mod Muhammedtegneren Kurt Westergaard. Højesteret fastlog i går, at der ikke var noget grundlag for den lange fængsling.

Hvad skal der ske med den terroranklagede tuneser, der i over otte måneder var fængslet, mistænkt af PET for mordplaner mod Muhammed-tegneren Kurt Westergaard?
I går fastslog Højesteret, at fængslingen var ulovlig. Der var slet ikke grundlag for hans lange varetægtsfængsling.

Det sker samtidig med, at regeringen er ved at haste et lovforslag igennem, der skal gøre det muligt at lænke den mistænkte tuneser og andre i samme sitution til Sandholmlejren på såkaldt tålt ophold, så myndighederne kan frihedsbegrænse dem på ubestemt tid uden nogen form for bevisførelse og rettergang.

Nye sager på vej
Men Højesterets dom får advokater for en række terrormistænkte til at varsle nye sager. Deres klienter er fortsat på det mild sagt ulidelige tålt ophold, og advokaterne vil nu stævne integrationsministeriet for at få ophævet deres udvisninger. Og de har god chance for at vinde, siger en juridisk professor i dag til Politiken.

Dokumentation, tak
- En fristil fra PET er ikke nok til at få folk frihedsberøvet Højesteret, siger professor Jørn Vestergaard. Nu har Højesteret fastlået, at der skal ordentlig dokumentation til for at gribe ind i folks grundlæggende rettigheder

Politisk galehus
Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, siger det endnu mere kontant:
- Det står nu klart, at terrorhysteri og terrorlovgivning tilsammen har skabt en situation herhjemme, hvor selve kernen i den personlige frihed - retten til at ikke at blive frihedsberøvet uden dom er under pres.
Politisk plattenslageri og forløjet værdikamp vejer tungere end både basale retssikklerhedsprincipper og sund fornuft. Christiansborg er blevet et politisk galehus, konkluderer Seidenfaden.

Højesteret har sagt fra så det ikke kan misforstås, men chikanen og kontrollen mod den mistænkte tuneser fortsætter selv efter Højesterts dom. Hvad mener du? Skal han have erstatning?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere