Plejehjem og vuggestue smelter sammen

Virtuelle familiemedlemmer passer på hinanden i Ny Tids plejecentre, skriver Klaus Riskær i dagens Understrøm

Man passer på hinanden i ny tid. Et begreb fra fjernt tilbage i tidligere tid genskabes, hvor bedsteforældre passede børn, når forældrene var optaget andetsteds. Men i ny tid kan et forældrepar var travlt optaget eller bosiddende andetsteds, og den biologiske samhørighed mellem ældre og børn vil ikke blive opstillet som et kvalitetskriterium, men vil blive erstattet af ”virtuelle familiemedlemmer.”

Pasningscentrene, som anlægges, bygger på en blanding af døgnbemanding af professionelle pædagoger og en inddragelse af de nære omgivelser. Det behov, som unge forældrepar har for at overlade pasningen af deres børn til et pasningscenter, endda med lejlighedsvis overnatning, kunne overfladisk opfattes som øget institutionalisering; den ny tids børn bliver mere rodløse, rastløse og fremmedgjorte i forhold til deres egne kernefamilier. Men igen skal man huske, at den ny tid er rastløs, hele den ny tid skabes ved planlagt rodløshed, accepteret mobilitet og tidsindbygget overfladiskhed.



Men med valget af den dobbelte livsstandard har forældre netop truffet det valg, at det professionelle liv fokuseres i et dertil indrettet miljø, mens familie og børn beskyttes udenfor dette miljø. I tidligere tid blev hjemmeliv og familieforpligtigelser håndteret som en residual af alle andre engagementer og forpligtigelser, imens de i ny tid bliver målet i sig selv.

Du kan skrive din mening om Riskærs spådom her - eller du kan besøge www.understrom.comog få den lange version af dagens tekst. Der er nyt fra understrøm i morgen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere