Er du lækker nok til at søge job?

Store virksomheder efterspørger attraktive ansatte, der kan tegne en smuk profil udadtil.

Skuespillerinden Charlize Theron ville formentlig ikke have nogle problemer med at få en profil på BeautifulPeople.dk
Skuespillerinden Charlize Theron ville formentlig ikke have nogle problemer med at få en profil på BeautifulPeople.dk

Store firmaer, som restaurantkæden Hooters, taskegiganten Mulberry, DR, Disney og Zentropa, vil ikke have grimme ansatte. Derfor har de lagt jobannoncer ud på datingportalen BeautifulPeople.dk. Det skriver gratisavisen Urban i dag.

For beautiful eyes only
Det er udelukkende smukke mennesker, der kan lægge deres profiler på datingsiden, og derfor er det kun den smækre del af befolkningen, der har adgang til de opslåede stllinger.

Allerede da hjemmesiden blev lanceret i 2003, vakte det stor forargelse. Kun hver fjerde, der søgte optagelse på portalen, blev fundet attraktiv nok.

Men det er, ifølge folkene bag, hele idéen med sitet. Derfor kan hjemmesiden garanterer virksomhederne, at deres ansøgere er smukke.

Billede ved ansøgningen , tak
- Mange virksomheder kræver i forvejen, at man skal lægge et billede ved jobansøgningen. Og så kan man jo spørge sig selv, hvorfor de gerne vil se det billede? De danske virksomheder ved udmærket godt, at udseende betyder uendelig meget for deres profil udadtil. Vi kan give dem de smukke mennesker, de har brug for, siger salgschef Søren Lindberg fra BeautifulPeople til Urban.

Tidligere var det mest produktions- og filmselskaber, der ønskede sig smukke tv-talenter til deres programmer, men kravet om lækre medarbejdere breder sig.

Nu lægger det øvrige erhvervsliv annoncer ud.

HK: Vi melder jer til politiet
Er det diskrimination? Det mener HK.

- Ved at annoncere efter smukke mennesker og frasortere de grimme, så handler man i strid med loven om forskelsbehandling. En tjener på en restaurant behøver jo ikke være køn for at kunne give en sublim betjening. Den slags sager anmelder vi til politiet, siger Jeanette Hahnemann, juridisk konsulent hos HK.

Den holdning er HK ikke ene om. Beskæftigelsesordfører, Thomas Adelskov, kalder BeautifulPeople 'nogle plattenslagere', og den radikale beskæftigelsesordfører, Morten Østergaard, ryster på hovedet af hjemmesiden.

- Det er et frit land, vi lever i, og hjemmesiden skal have lov at forsøge at tjene penge på den måde. Måske kan modelbureauer bruge det til noget, men hos Det Radikale Venstre springer vi altså over, siger Morten Østergaard.

Så har HK ret i, at der er tale om diskrimination? Hvis et firma kun vil ansætte smukke mennesker, kan de vel også vælge, kun at ansætte hvide. Er det i orden, at firmaer lægger annoncer ud et sted, hvor de er sikre på, at det kun er smukke mennesker der søger?

Er du smuk nok til at søge job?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere