Er SKAT.DK den dårligste hjemmeside?

I dag vandt Kirkeministeriet og Frederiksberg Kommune titlen som 'bedst på nettet' i hver deres kategori. Imens klager nationen! over SKAT.DK

Kritik af SKAT.dk på nationen! Er du enig i at hjemmesiden er ringe, eller er det bare indholdet, du ikke kan lide? Foto Jens Dige
Kritik af SKAT.dk på nationen! Er du enig i at hjemmesiden er ringe, eller er det bare indholdet, du ikke kan lide? Foto Jens Dige

Frederiksberg Kommune, Kirkeministeriet, Københavns Tekniske Skole, Stevns bibliotekerne og Videnscenter for Arbejdsmiljø fik hver en pris for bedst på nettet i deres genre, mens Københavns Kommune fik en innovationspris, og Kvinfo - Ny mænd i Danmark tog en formidlingspris.

- Bedst på Nettet sætter fokus på, hvordan de offentlige hjemmesider gør hverdagen lettere for borgerne og samtidig understøtter en effektiv digital forvaltning, sagde Helge Sander (V) til ritzau, og fortsatte:
- Vi skal fortsat tilskynde til innovation og kvalitetsudvikling af de offentlige hjemmesider, både med hensyn til indhold, brugervenlighed, design og tekniske løsninger.

På nationen! viste vi rundt til de 15 offentlige hjemmesider, der scorede 'dårligst på nettet' i den landsdækkende vurdering, men noget tyder på at skatteministeren skulle bruge lidt til på at få sin side til fremstå mere brugervenlig.

nationen!-medlem Torben N. svarede nemlig 'skat.dk' på spørgsmålet om, hvilken offentlig hjemmeside, brugerne oplever som ringe. Han skriver om skat.dk:
- De mangler en afmeld knap på den side også bliver de ved med at spamme mig ;-)

'Osse mig'
jan j. svarede hurtigt: - Mig osse, nu er vi 2 der bliver overspammet af skat.dk ??? er der flere ??

Og ja, Jan H. er også utilfreds med Skat. Han skriver:
- Skat har den mest håbløse side overhovedet. Det er umuligt at finde de informationer man søger, og deres menustrukturer er fuldstændig uigennemskuelige. Jeg gad vide hvorfor skat.dk ikke er med på listen på "bedst på nettet"???

Tre kommentarer om skat.dk er nok til at nationen! nu spørger - er skat.dk Danmarks dårligste hjemmeside, eller er det bare indholdet vi ikke kan lide?



0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere