Westergaard tegner bombeturban igen

Der er nye Muhammed-tegninger på vej fra Kurt Westergaard, der siger: - Jeg kan lige så godt være modig.

Så har Kurt Westergaard tegnet en ny turban med bombe. Tegningen er en illustration til en ny bog fra historikeren Lars Hedegaard. Her ses tegneren med den første tegning. Foto Andres Szlavik
Så har Kurt Westergaard tegnet en ny turban med bombe. Tegningen er en illustration til en ny bog fra historikeren Lars Hedegaard. Her ses tegneren med den første tegning. Foto Andres Szlavik

Hvis man tror, at tegneren Kurt Westergaard bruger sin tid på at være bange, gemme sig og ellers glemme alt om den verdensberømte 'bombe-i-turban'-tegning, ja så tror man komplet forkert.

Berlingske Tidende kan nemlig afsløre, at de 26 illustrationer til en ny bog fra den islamisme-kritiske historiker Lars Hedegaard, kommer fra Kurt Westergaards hånd. Og at en af dem forestiller en knælende Uffe Ellemann med et blækhus balancerende på bagdelen. Og at der titter en sortskægget herre med bombe i turbanen op af blækhuset, skriver Berlingske, der derfor har spurgt tegneren, om han ikke er bange for sit liv, eller nervøs for om Danmark igen skal opleve ambassade-brændinger, handels boycot og verdenssamfundets opmærksomhed.

- Jeg er 73 år. I den alder er man ikke så bange mere. Jeg kan lige så godt være modig. Ellers kan man ikke leve livet.

Berlingske spørgerså : - Er du ikke bekymret for Danmarks sikkerhed?

- Jo. Men jeg mener, at det, der skete ude i verden sidst, handlede om, at elendige regimer gav deres befolkninger luft for frustrationerne over, at regimerne ikke kunne opfylde folkets krav, lyder svaret fra Kurt Westergaard.

Men hvad mener du - er det godt, at Kurt Westergaard tegner en ny bombe-turban, eller skule han helle have fundet på noget andet?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere