Er et ekstra leveår 850.000 kr værd?

Sundhedsstyrelsen åbner op for en diskussion om, hvornår kræftmedicin er for dyr.

Selvom medicin ikke ser ud af meget, kan prisen sagtens være høj
Selvom medicin ikke ser ud af meget, kan prisen sagtens være høj

Der er kommet et nyt internationalt udvalg, der skal vurdere om kræftmedicin er tilstrækkeligt effektivt i forhold til, hvad det koster, det skriver dagensmedicin.dk. Dermed brydes der med tidligere praksis for medicingodkendelse i Danmark.

Indtil nu har kræftområdet ikke ligget under for en prioriteringsdiskussion, men det er slut nu. Udgifterne til kræftmedicin er eksploderet, og det får Sundhedsstyrelsen til at åbne op for muligheden for at sige nej til et lægemiddel, hvis prisen er for høj i forhold til effekten.

Prisen for en dag, en måned, et år
Kan det blive for dyrt at forlænge en patients liv? Den beslutning ligger fremover i 'Udvalg for Vurdering af Kræftlægemidler'.

Ifølge Dagens Medicins oplysninger vil udgifterne til kræftlægemidler stige fra en milliard kroner i år til 1.3 milliarder næste år.

Udvalget skal vurdere den positive virkning af forskellige midler op mod risici og økonomi, det udtaler Lone de Neergaard, der er planlægningschef og formand for det nye udvalg, til dagensmedicin.dk.

Hun erkender, at der er en mulighed for, der vil komme situationer, hvor udvalget vil undlade at anbefale en bestemt type medicin, fordi den er for dyr i forhold til det patienten får ud af den, men hun lægger også vægt på, at det er vigtigt at udvalget sikrer en fælles linje overfor ny kræftmedicin, så man ikke oplever, som nu, at der tages forskellige midler i brug i forskellige regioner.

Uheldig sammenblanding
Som udgangspunkt erklærer Kræftens Bekæmpelse sig positive overfor udvalget, selvom de er bange for, at faglige og økonomiske beslutninger kan blive blandet sammen. De er bange for, at lægerne kan blive taget som gidsler i en prioriteringsdiskussion.

Desperate lungekræftpatienter
Et eksempel på et længe ventet lægemiddel, der kan ryge i svinget, er midlet Avastin mod lungekræft. Det europæiske lægemiddelagentur EMEA har konkluderet, at Avastin forbedrer overlevelsen for omkring 60 procent af lungekræftpatienter med to måneder, sammenlignet med patienter der bliver behandlet after almindelige amerikanske standarder. I Europa har midlet også vist effekt. Sygdommen forværres ikke, men overlevelsen forlænges på den anden side heller ikke.

Et år = 852.000 kroner
Prisen per vundne leverår for patienter behandlet med Avastin vurderes til at være 852.000 kroner. Det ligger betydeligt over de internationale økonomiske grænseværdier

Avastin til tyktarmskræft bliver i øjeblikket brugt på mange danske kræftafdelinger. Det giver en forbedring i overlevelse på fem måneder og koster kun 500.000 per vundet leveår.

Kan man gøre leveår op i penge? Hvordan ville du have det som kræftpatient, hvis du vidste, du fik muligheden for at leve to måneder længere med et bestemt middel, men ikke kunne få behandlingen, fordi den var for dyr?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere