Optur at vende bedetæppet mod Obama

Tine Aurvig-Huggenberger har kriller i maven over udsigten til Barack Obama i det hvide hus

Tine Aurvig-Huggenberger. Foto Mads Winther
Tine Aurvig-Huggenberger. Foto Mads Winther

JEG BLIVER nødt til at advare læserne: Denne klumme vil være drivende følelsesfuld. Så hvis du synes, amerikanernes følelsesfuldhed bare er for meget, skal du ikke læse videre.

Jeg glæder mig til i morgen. Jeg har faktisk kriller i maven. Fordi tænk, at i morgen, vel at mærke hvis stemmemaskinerne ikke er gået i total ged, kan verden vågne op til en præsident i USA ved navn Barack Obama.

JEG HÅBER det virkelig, jeg håber bare så meget, at det lykkes, selvom jeg næsten ikke tør tro på det, før jeg ser ham holde sin tiltrædelsestale på den store, hvide trappe foran Kongressen. Men jeg ved, at jeg ikke vil kunne lægge mig til at sove, før resultaterne fra Ohio og Florida er offentliggjort.

Jeg må indrømme, at jeg, som den gode feminist jeg er, selvfølgelig holdt med Hillary. Men da det projekt som bekendt ikke lykkedes, måtte jeg vende bedetæppet mod Obama, og hvilken optur.

FOR DET er da intet mindre end ganske fantastisk, at en afrikansk-amerikaner er et mulehår fra at blive præsident for USA. Verdens eneste reelle supermagt. Og han har kørt en valgkamp, der vil gå over i historien.

En valgkamp, hvor han har insisteret på at samle USA, en valgkamp, hvor de vigtigste ord har været 'håb' og 'forandring'. Og nej, jeg er ikke rystende naiv og drivende sentimental: Det er ganske enkelt stort, at man kan skabe så megen gejst og engagement ved at tale op til mennesker frem for at tale ned.

Og i en verden, der sådan helt generelt er temmelig fucked up, er håb og forandring måske det, der er allermest brug for. Og der har den amerikanske præsident en helt særlig rolle at spille. For det er jo derovre, vi alle sammen kigger, når verdens konflikter skal løses. Og indtil vi finder på lidt mere sammenhold i EU, vil det blive ved med at være sådan.

JEG TROR ikke, han får det nemt. Det højrereligiøse regime, som USA har været underlagt de seneste otte år, trækker dybe spor, ikke bare i USA, men såmænd også i resten af verden. Selv i Danmark har vi mærket bølgeskvulpet, tænk bare på Krarups og Langballes opdeling af danskere i de rigtige og de forkerte. Men Obama har mange af forudsætningerne for, at det kan lykkes at lave verden om.

For verden venter på Obama: Millioner af amerikanere venter på en forandring til det bedre, og der venter også millioner af mennesker uden for USA. Jeg håber bare så meget, at det lykkes, for jeg tror –modsat den værste redneck i Midtvesten –at verden vil blive et lidt tryggere sted at være, hvis Obama vinder.

NU HAR jeg slet ikke nævnt det charmerende makkerpar McCain og Palin, og det har den simple årsag, at jeg simpelthen ikke kan holde tanken ud, hvis det var dem, der skulle indtage Det Hvide Hus. Så lad os forbigå dem i tavshed og håbe på, at amerikanerne er parate til forandringen, ikke bare for dem selv, men for resten af verden.

Det er ganske enkelt stort, at man kan skabe så megen gejst og engagement ved at tale op til mennesker frem for at tale ned

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere