Sommer: Lærkes fyr en gammel gris?

Det ømtålige tema sex mellem ung pige-ældre mand får nye aktualitet i DR's populære drama-serie 'Sommer'

Er du en gammel gris - eller bare sund og naturlig. Grænserne er flydende, når det drejer sig om sex og kærlighed mellem ung pige-ældre mand, som halvanden million seere i øjeblikket er vidne til søndag aften i den populære dramaserie 'Sommer'.

Sådan er formlen
Formelt (eller humoristisk) er formlen for, hvor ungt man kan score uden at være en gammel gris/so følgende:

Man dividerer sin alder med to og lægger syv til. Er man f.eks. 36 år, er det acceptabelt at lægge an på folk ned til 25 år ((36 divideret med to) + syv). Men uanset formler eller ej, så kan spørgsmålet virkelig sætte sindene i kog.

Moralsk oprør
Da den socialdemokratiske toppolitiker, 34-årige Jeppe Kofoed, blev afsløret efter et seksuelt eventyr til en 15-årig pige, var det officielle Danmark i moralsk oprør, og forargelsen var ikke mindre, da forfatteren Jørgen Leth beskrev sit forhold til sin rengøringsdames purunge datter.

Skal man følge formlen i det kontroversielle tema, 'ung pige-gammel gris' for dramaserien 'Sommer', hvor den kun 17-årige jomfru Lærke får et lidenskabeligt forhold til den 31-årige meget erfarne forfatter Kasper, ja så er Kasper en gammel gris.

Havde forbehold
Thomas Levin, der spilller Lærkes forfatter-kæreste, var selv bekymret over den store aldersforskel, da han blev tilbudt rollen.

- Jeg er jo meget ældre end Cecilie, og vi skal jo kysse. Trods sine forbehold valgte Levin, at takke ja til rollen.

- Cecilie opfører sig helt fuldstændig professionelt. Vi havde god tid til at lære hinanden at kende under indspilningerne, så det viste sig slet ikke at være et problem.

Synes du Lærkes fyr er en gammel gris eller er det helt i orden, at en 17-årig pige har et forhold til en mand på 31 år.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere