Vanløse vinder klamheds konkurrence

Hyltebjergskolen i Vanløse kan nu prale med at have Danmarks klammeste skoletoilet. 3400 har stemt - 82 procent pegede på pissoiret i Vanløse

Følg nationen!

3454 har kigget på de fem finale-foto, som DSU udvalgte blandt de ialt 170 billeder som skolelever over hele Danmark har sendt som del af af kampagnen 'Tak for Lort, Fogh'.
Og selv om mange på nationen! har kommenterer kampagnen med 'børnene er også dårlige til at gøre rent efter sig' og 'hvordan kan det være Foghs skyld, at kommunerne ikke sørger for vedligeholdelse og ordentlig rengøring', så er der ingen tvivl om, at Hyltebjergskolen i Vanløse ejer Danmarks klammeste tissested for drenge. 82 procent af de afgivne stemmer går nemlig til Vanløse - nummer to er Nordre Skole i Skanderborg med 7 procent af stemmerne.

Præmien - et gavekort på 1500 kroner til f.ex. et toilet - skal derfor til Vanløse, hvor viceinspektør Jytte Rosdahl fortæller, at der rigtignok har været problemer med toiletforholdende:
- Drengetoilettet? Jamen, det har vi også fået lovning på snart skal laves, og pedellen har her til formiddag sagt, at der sker meget snart.

Skoleelever fortjener bedre
DSUs forbundsformand Peter Hummelgaard Thomsen glæder sig til give gavekortet til skolen:
- Billedet fra Hyltebjerg skole taler for sig selv. Det er simpelthen for klamt. Vi kan simpelthen ikke byde skoleelever sådanne forhold. Statsministeren lovede at det var slut med uhumske toiletter og nedslidte skoler, men det viste sig at være en dækningsløs check.

”Selvfølgelige kan nogle elever blive bedre til at rydde op, men lad os lige huske at vi snakker om børn. Jeg fatter overhovedet ikke hvordan det kan være børnenes skyld at der er alger i pissoiret, at bygningerne er nedslidte og at landkortene er 30 år gamle, siger Peter Hummelgaard Thomsen.

Den heldige vinder vil senere på ugen modtage et gavekort med en værdi på 1500 kroner til et nyt toilet. Den begivenhed dækker nationen!

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby