Afliver kontanter: Dansk restaurant tager kun kort

I går vakte det ramaskrig på nationen!, at en butik i Sverige havde afvist en kunde, der ville betale med en rigtig pengeseddel. Men det samme foregår på Nørrebro

har du kort kan du få, har du kontanter så bliver restaurant Oyster og Grill nødt til at sende en regning. (Foto: Mikkel Tariq Khan)
har du kort kan du få, har du kontanter så bliver restaurant Oyster og Grill nødt til at sende en regning. (Foto: Mikkel Tariq Khan)

Du kan få østers til 21 kroner stykket, tigerrejer til 320 kroner kiloet og bøffer i flere størrelser. Du kan sågar også få rødgrød med fløde til dessert for sølle 60 kroner, men når du er færdig og beder om regningen, kan du ikke få lov til at betale - medmindre du altså har et Dankort, Mastercard, Maestro, Visa, Visa Electron, V PAY JCB, China Union Pay eller American Express.

- Nej vi modtager ikke kontanter på Oyster & Grill. Vi havde mange røverier, det var dyrt at aflevere pengeposerne til banken og endelig vil vi også gerne være med til minimere det med sorte penge, siger Torben Klitbo fra Cofoco, der ejer restauranten.

Vi kan sende en regning

- Er der en gæst, der ikke har kort med, så sender vi en regning. Det fungerer helt perfekt, siger Klitbo, der dog selv døjer med Fakta's pengeløse butik. Den tager nemlig kun imod glatte hundredekronesedler, og hans plejer at ligge sammenkrøllet i lommen.

- Så når jeg handler i Fakta, skal jeg altid lige over i 7-11 og veksle til en glat seddel, siger han.

Se også: Butik afviser 78-årig: Han ville betale kontant

Flertal vil beholde kontanter
Et stort flertal på nationen! er meget kritiske over for udviklingen frem mod det pengeløse samfund. 18839 personer har deltaget i afstemningen, og 18 procent glæder dig til at slippe for kontanter, mens 75 procent gerne vil beholde muligheden.

Hvorfor tror du, at flertallet vil beholde kontanter? Er det pga af muligheden for sorte penge eller en holdning til, at alt ikke skal spores?

Benjamin K. har flere spørgsmål til det pengeløse samfund:

- Hvorfor skal kontanter udfases? Hvad med folk som ikke har eller kan få et kort? Folk som står i alt mulig slags gæld? Prøv du at overtale bankerne om at de skal have et kort!

- Eller hvad med børn som bare vil ned i brugsen og købe noget slik? Skal vi bare stikke et kort i hånden på dem og sende dem afsted?

3 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere