TV 2 - film med masser af afbrydelser

TV 2 er klar til afbryde programmerne med reklamer for at holde økonomien oven vande. Er det i orden - eller skifter du kanal?

TV 2 vil gerne have lov til at afbryde udsendelserne med reklamer - er det i orden med dig? (grafikmanipulation: Ekstra Bladet)
TV 2 vil gerne have lov til at afbryde udsendelserne med reklamer - er det i orden med dig? (grafikmanipulation: Ekstra Bladet)
Følg nationen!

Vandet fosser ud af bruseren. På den anden side af badeforhænget bliver kniven hævet, mens violiner stikker skingre toner som issyle ind i dine ører...

...så er der reklamer.

Fremover skal TV 2 måske ændre sloganet 'En god film uden afbrydelser', for den offentligt ejede tv-station er åben overfor at afbryde film, haveprogrammer og aftenshows med reklameblokke. Det kræver bare, de får lov af politikerne.


Se en af verdens mest irriterende reklamer nederst i denne artikel!

'Flere reklamer er en mulighed'
Baggrunden er, at TV 2 er i økonomiske vanskeligheder og skal til at vende stueantennen mod enhver mulig pengestrøm.

- Lige nu er vi nødt til at være åbne over for alt, og flere reklamer er sikkert en mulighed, udtalte TV 2's administrerende direktør Merete Eldrup forleden til Berlingske Business.

Som det er nu, taber TV 2 spandevis af penge til eksempelvis TV 3 og Kanal 4, der kryber uden om den danske lovgivning. Deres studier ligger - ligesom TV 2s - i Danmark, men de kommercielle kanaler sender via en satellit i udlandet, og så er det pludselig engelsk lovgivning, der gælder.

TV 2 er handicappet
- Mit bud er, at når man kulegraver TV 2s økonomi og finder frem til, hvordan de kan overleve, så er det vigtigt at man fjerner den fordel som TV 3 og de andre har, siger mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.

Han mener dog ikke, at TV 2 nødvendigvis skal have lov til at sende reklamer midt i programmerne. I stedet kan man gå den anden vej og forbyde TV 3 og andre kanaler at gøre det.

- Hvis de vil, kan de danske politikere fastslå, at TV 3 og andre, der laver programmer i Danmark på dansk for dansk publikum, skal følge danske regler. Det har de ikke gjort endnu, og derfor er TV 2 handicappet, siger Oluf Jørgensen til ekstrabladet.dk.

Produktplacering på vej i tv
Snart bliver TV 2s konkurrencesituation i øvrigt forværret. For med nye regler fra EU, kan TV 3 begynde at sende programmer med produktplacering. det vil sige, at et haveprogram kan rose en slags gødning til skyerne i program efter program - eller at en quizmaster kan reklamere uhæmmet for en ny mobiltelefon.

EU-reglerne er minimumregler, så TV 2 vil stadig være underlagt dansk lovgivning. Men da TV 3 sender fra England, kan de altså holde sig til EU-reglerne - også selvom den engelske lovgivning er strammere. Ifølge Oluf Jørgensen har englænderne nemlig ikke nogen interesse i at kontrollere en kanal, der sender til Danmark...

Hvad synes du? Skal TV 2 have lov til at afbryde udsendelser med reklamer - eller skal politikerne forbyde andre danske kanaler at gøre det? Deltag i afstemningen og kom med din kommentar herunder...

...altså efter, du lige har set en af verdens mest irriterende reklamer:

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers