På det sociale site Facebook deler 700.000 danskere dele af deres liv med hinanden. Og de fleste viser deres sande ansigt frem.
Men under overfladen bliver den kolosale netside også brugt til lyssky aktiviteter - blandt andet utroskab. Især er kvinderne løse på de digitale tråde. Ifølge flere sexologer, som den navnkundige avis B.T. har talt med, bringes flere og flere kvinder udi utroskab gennem Facebook.
Finder gamle kærester på Facebook
- Her finder de deres gamle kærester eller elskere. De mødes på en café eller lignende, og forbløffende mange falder i og indleder en affære ved siden af, fortæller sexologen Tanja Rahm til avisen.
Det har gjort nationen! smadder nysgerrig. For har du også kontakt til eks-kæresterne, elskerne og de potentielle elskovspartnere på Facebook? Deltag i afstemningen til højre - og kom med din holdning og erfaring som kommentar herunder!