Suzanne: Se også heltens svage side

Klummen: Lad os lære af vores helte. Også af deres fejl, skriver Suzanne Bjerrehus

DANMARKS RADIOS PIGEKOR har aldrig været top of the pops. Deres publikum er familie og venner. Men lige pludselig er de vildt populære. Ved en forårskoncert i en kirke var der stuvende fyldt, og jubelen ville ingen ende tage, da Pigekoret sang ’Lille anemone’. Hvad er der sket? Var der pludselig kommet eminent store sangstemmer i ensemblet?

Mit bud er, at vi i disse Muhammed-tider føler, at vores kultur er sat under pres, og derfor har vi brug for en stille protest. Den sker gennem den danske sangskat. Det er meget udansk at gribe til flagafbrænding og vold, men netop ved at synge de danske sange får man en følelse af at gøre modstand.

TRADITIONEN STAMMER FRA besættelsen i 1941. Hvordan kunne man uden konfrontation med tyskerne manifestere, at VI er danskere, og DE er et fremmedlegeme? Ved at synge vores sange. Det knækkede ikke tyskerne, men ligesom ved en landskamp kom nationens ære til udtryk gennem sang. Folk sang sammen, følte samhørighed og gik hjem med en følelse af at have gjort modstand. Sådan har man det også efter at have hørt pigekoret. Deres jomfruelige ungepigerødmen-image er lidt grinagtigt, men vi har brug for den danske sangskat.

I VÆRTINDEGAVE FIK jeg en cd med ’I Danmark er jeg født’, sunget af Isam B fra Outlandish. Manden er 2.-generationer, født i Danmark. Hvor sang han smukt. Jeg blev helt blød om hjertet. Her stod en fyr, som var muslim, og sang, at han elskede Danmark – sit fædreland. Han kunne lide vores land –.hans og mit. Godt han fornyr danskheden, tænkte jeg.

Og så fik jeg at vide, at han havde nægtet at optræde ved siden af en pige med bare skuldre. Oveni havde han deltaget i en islamistkonference. Og det med Danmark mit fædreland.... han mener nok nærmest, at ’islamister er en del af Danmark, og I kan ikke gøre en skid ved det’. Det var vist ikke sådan H.C. Andersen havde forestillet sig kærligheden til fædrelandet.

EN BEGEJSTRET GRUPPE danske kvinder har opkaldt deres netværk efter den tidligere amerikanske udenrigsminister, Madeleine Albright. Hun har haft en fantastisk karriere, men ingen er perfekt. Albright har et par lig i lasten. Hele 500.000. På trods af advarsler om, at det ville gå ud over samfundets svageste, blev der indført handels-boykot mod Irak.

I et tv-interview med CBS fik hun forelagt oplysningerne om, at 500.000 børn var døde af underernæring og manglende medicin på grund af den boykot. Hendes svar var, at det var beklageligt, men det var prisen værd. Hvor hjerteløs må man være? Boykotten virkede jo ikke. Saddam Hussein skulle væltes af sine egne, men det blev han ikke. Børnene døde forgæves. Hun burde have sagt: ’Det er dybt tragisk, vi begik en stor fejl’.

AK JA, TRÆERNE vokser ikke ind i himlen. Vi skal passe på med kandisering af vores idoler. I stedet for at dyrke heltene skal vi se deres svage sider. Dem har vi alle. Ingen er helt for sin kammertjener. Kammertjeneren er så tæt på helten, at han kender alle hans svagheder. Lad os alle være kammertjenere. Lad os lære af vores helte. Også af deres fejl.