Dagens klumme: Jeg er lammet af Wilders film

Jeg har lige set Geert Wilders’ film. Den er ulækker og virksom, skriver Paula Larrain i dagens klumme.

Paula Larrain er rystet over Geert Wilders koran-film. Foto: Linda Johansen
Paula Larrain er rystet over Geert Wilders koran-film. Foto: Linda Johansen

Filmen er velformet politisk propaganda produceret af en dedikeret anti-islamist. Mit største problem er ikke, at han har lavet filmen. Mit største problem er, at jeg føler mig handlingslammet. Magtesløs. Formålet med filmen er at gøre os alle vrede, så vi rejser os samlet op mod verdens islamister. Men jeg falder tungt tilbage på kontorstolen.

Jeg genkender billederne, den afskyelige retorik fra bindegale statsoverhoveder og deres imamer, jeg husker med gru historierne om lemlæstede piger, stenede kvinder, halshuggede journalister. Navnlig husker jeg en film, som blev vist til mig af en eksilgruppe, der ville have støtte imod det islamistiske regime i deres land. Det var optagelser af folk, der i lovens navn blev stenet til døde. Sådan nogle billeder glemmer man aldrig.

Går ikke ind for stening
Men hvad kan vi gøre? Jeg ved det ikke. Men vi kan og må ikke vende os mod vores muslimske medborgere i Danmark. Langt de fleste af dem lever fredeligt her og kunne ikke drømme om at gå ind for stening af utro kvinder eller terror mod uskyldige. Der er muslimer – og så er der islamister. Sidstnævnte er ekstremister og som sådan farlige som alle mulige andre ekstremister, der går ind for at tilkæmpe sig magt via vold.

I den her debat savner jeg at høre massivt fra vores muslimske medborgere. Lad jer ikke fornærme af filmen, men svar i stedet for igen med at tage afstand fra de ekstremister, der misbruger jeres religion. Jeg vil gerne høre jeres stemme i debatten, så den ikke altid skal overdøves af Hizb ut-Tahrir. Her har kristne og muslimer en fælles interesse.

Skærer alle muslimer over en kam
Jeg savner også, at den sidste rest af danske kulturrelativister holder op med at tysse på de kritikere, der går i kødet på islamismen. På den måde skærer I jo netop alle muslimer over en kam, og I lammer den interne opposition i de lande, der lever under islamismens undertrykkelse.

Forleden hørte jer, at journalister på Ritzau var blevet grumme forarget over mit åbne brev til Muhammed i disse spalter. Man skulle virkelig gøre sig umage for at læse en kritik af profeten i den klumme. For der var nemlig ingen. Kun en spag kritik af de lande og de ekstremister, der misbruger religionen til at foretage uhyrligheder.

Forsvarer dødsstraf
Kristne har også dræbt i troens navn. I USA bruger man stadig Bibelen til at forsvare dødsstraffen. Det er ikke svært at tage afstand fra. Heller ikke fra den spanske inkvisition eller nutidens drab på abortlæger. På samme måde forestiller jeg mig, at det ikke er svært som moderat muslim at tage afstand fra de begivenheder, der skildres i Wilders’ film. Så kan man være nok så uenig i hans konklusion.

Jeg gider ikke diskutere Wilders’ ret til at vise filmen. Det minder efterhånden om den klassiske scene i ’Life of Brian’, hvor the Peoples Front of Judea diskuterer et af de mandlige medlemmers ret til at hedde Loretta og få børn. Det er stadig stor komik. I klar modsætning til Wilders’ film. Alligevel vil jeg hellere diskutere det grumme indhold end hans ret til at vise det.