Hvem taler om ekstrabladet.dk?

En ny feature på ekstrabladet.dk's nationen!-side gør det muligt for dig at følge, hvilke bloggere, der linker til ekstrabladet.dk

Sådan ser listen ud over blogindlæg, der refererer til indhold på ekstrabladet.dk. Find boksen andetsteds her på siden.
Sådan ser listen ud over blogindlæg, der refererer til indhold på ekstrabladet.dk. Find boksen andetsteds her på siden.

Der var engang, hvor det var medierne, der mere eller mindre bestemte hvem, der måtte eller kunne publicere. Hvis man måtte til orde måtte man skrive et læserbrev og håbe på, at det blev trykt – eller selvfølgelig publicere tryksager for egen regning.

De dage er for længst forbi. I dag er det enhver frit for eksempelvis at oprette en blog og skrive lige, hvad man har lyst til. Alle kan i dag bidrage til den globale samtale på nettet, og det er der rigtig mange der gør.

Skønt mediehusenes position i mediemarkedet har ændret sig, er der stadig mange bloggere, der i deres indlæg tager udgangspunkt i en nyhedsartikel på et af netmedierne og linker tilbage til denne artikel.

Hidtil har et sådan link kun sendt netsurferne en vej: Til den artikel, som bloggeren citerer.

Det laver vi om på i dag. Hvis du går ind på nationen!-siden her på ekstrabladet.dk vil du opdage, at vi har indsat en boks, der indeholder en liste over de seneste blogindlæg, der linker til os. Herfra kan du komme til de blogindlæg, der linker til os – således at medie og blogger nu linker til hinanden.

Den funktion kaldes et 'trackback', når den der linkes til automatisk linker tilbage, og det næste stykke tid kører vi med denne service i en prøveperiode.

Selve trackback-funktionen er leveret af den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk, som pt. indekserer mere end 80.000 danske blogs.

Bemærk: Vi forbeholder os retten til at slette et trackback-link fra vores liste, hvis vi ikke mener, det lever op til reglerne for kommentarer på ekstrabladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere