Kommune bruger 6 mio på milliardærs golfdrøm

Lars Larsen - dynekonge og golfspiller - vil arrangere international golfturnering i Nordjylland. Aalborg Kommune er klar med millioner

- Selvom det her finder sted i Vesthimmerlands Kommune, så er der ingen tvivl om, at alle de gæster og besøgende, der kommer der, det vil smitte af på Aalborg Kommune.

Sådan siger den glade eventchef Søren Thorst, om de tre golf-turneringer i den internationale topklasse, der skal spilles fra 2014 og frem på Vesthimmerlands Golf og Spa resort.

Lars Larsen - ejer af banen - sagde ifølge Golf.dk, at han har investeret mange penge i at gøre banen god nok til golfeliten. Og at han havde set frem til begivenheden:

- Det er en drøm af en mulighed der nu bliver virkelig. Jeg og de fleste golfentusiaster er enige om, at Danmark mangler en golfturnering på European Tour, sagde Lars Larsen.

Se også: Dyne-Larsen bringer topgolf til Danmark

Kommunale skattekroner oveni
- Vi har allerede i sidste uge låst de første 300 hotelværelser til det her i 2014, siger Søren Thorst til dr.dk, og afslører at Aalborg Kommune allerede har reserveret 6 millioner over tre år til begivenheden. Hvorfor?

- Det, der er attraktivt, det er, at der kommer til at ske noget i vores landsdel, siger Søren Thorst, men hvad siger du?

Skal man bruge kommunale skattekroner på at arrangere golfturneringer?

Selve turneringen skal spilles i Farsø, der ligger i Vesthimmerlands Kommune og her er der masser af støtte til golfspillerne - men ingen penge. Ifølge dr.dk lover kommunen dog at stå for affaldssortering og trafikplanlægning.

0 kommentarer
Vis kommentarer