DF puster til fremmedhadet

Dansk Folkepartis nye kampagne der oplyser at der er én person blandt de seneste 684 personer der får statsborgerskab i Danmark er kold og kynisk, skriver nationen!-debattør Leon L.

DF's nye annonce mistænkeliggør på kynisk vis hundredevis af uskylidge mennesker, mener Leon L. Arkivfoto: Claus Bonnerup
DF's nye annonce mistænkeliggør på kynisk vis hundredevis af uskylidge mennesker, mener Leon L. Arkivfoto: Claus Bonnerup

- Dansk Folkeparti har onsdag i en annonce i flere dagblade publiceret en liste over 684 udlændinge der har søgt statsborgerskab og skrevet, at én af dem er potentielt farlig for Danmark. Man nævner ikke, hvem det er, man mener, men vælger i stedet at mistænkeliggøre alle 684 personer. Det på trods af at ingen af dem hverken har været sigtet eller er blevet dømt.

Sådan indleder Leon L. et læserbrev til nationen! Han kalder DF's annonce 'kold og kynisk manipulation' af dig og mig. Leon fortsætter:

Puster til fremmedhadet
- Med annoncen ønsker DF at puste til fremmedhadet her i landet, mere end at gøre opmærksom på den enkelte ansøger. Alle ved jo, at DFs eksistensgrundlag består i en indvandrerfjendsk, dyb asocial politik, camoufleret af bl.a. en årlig check til pensionister. Men i bund og grund er det et populistisk parti, der skifter mening alt efter, hvordan de føler stemningen er i befolkningen.

--------------------------------------------------




Annoncen som DF har publiceret i flere af landets dagblade. (Foto: Dansk Folkeparti)

DF har et standpunkt, indtil...
- F.eks. når de foreslår stramninger af dagpengereglerne, og får det vedtaget med borgerlige stemmer, for senere at begræde samme lov og støtte den ændring, der gør, at 30.000 mennesker ikke ryger ud i økonomisk tomhed på grund af partiets eget forslag. Jo, DF har et standpunkt, indtil de ser, at de kan miste stemmer på det.

Trækker indvandrerkortet
- Det er i dette lys, man skal se annoncen om asylsøgerne. Partiet ved godt, at de har tabt ansigt på dagpengeforringelserne, og så gør de, som de plejer, når det går dem ilde. De trækker indvandrerkortet og forsøger på denne måde at fjerne opmærksomheden fra deres dumheder – akkurat som de plejer og uden hensyn til, hvem og hvor mange de rammer.

Håber på bagslag
- Det er kold og kynisk manipulation af dig og mig, og til stor gene for alle de 683 personer på listen, som ikke er mistænkt for andet, end at prøve på at få sig et værdiget liv. Håber det giver kraftig bagslag for DF, og at dem som stemmer på dem indser, at det er folk med indre svinehunde, de har stemt på.

Mener du at DF's meget omtalte annonce om de 684 asylansøgere er berettiget eller er det en unødvendig pusten til fremmedhadet?

0 kommentarer
Vis kommentarer