Tørklædepiger vandt over Bilka, Netto og Føtex

I tirsdags havde Dansk Supermarked et tørklædeforbud for ansatte i kundevendte positioner. I dag afskaffer de forbuddet - bl.a. på grund af 'tørklædepigernes' protest

- Breaking!! Dansk Supermarked udtaler til DR2 Morgen at de nu tillader tildækkede kvinder at sidde ved kassen. Tak til alle støttere - vi vil holde jer opdateret om den kommende proces for kampagnen og for Dansk Supermarkeds fantastisk udmelding Fantastisk dag i dag

Sådan skriver de ansvarlige for Facebook-gruppen Boykot Føtex, Bilka og Netto her kl. 9.00, og jublen vil ingen ende tage i kommentar-feltet:

- Feeeeeeedt!! Tror vi kan takke jer for en stor del af det, skriver Amina M. og Mohammed-Jawad T. fortsætter:

- Haha...flot klaret!

Nu er jeg ikke selv muslim
- At bære tørklæde er en væsentlig del af at være muslim, og kan derfor ikke bare tages af, fordi man ønsker et job i DS, skriver Ayman R, og Jeanny P. glæder sig på de muslimske pigers vegne med ordene:

- Nu er jeg ikke selv muslim, men klart i skal have lov til at bære tørklæde. Alt det ævl om, at tørklæde begrænser kan få mig op i det røde felt på under 2 sekunder.

Tørklædeforbud giver ingen mening
Dansk Supermarked har ifølge pressechef Mads Hvitved Grand arbejdet med et nyt beklædningsreglement længe - det gamle indeholdt en bestemmelse om, at ansatte i kundevendte positioner - fex. kassedamer - ikke måtte have hovedbeklædning.

Men bl.a på grund af pigernes demonstration foran en Netto i Odense for to uger siden og planen om at demonstrere foran en Føtex i København på lørdag, har fået Dansk Supermarked til at ændre reglementet fra i dag.

DF'er til tørklæde-pige: ta' det dog af

Tørklæder i kassen fra i dag
- Det giver ikke rigtig nogen mening i den nuværende situation at forfægte det her gamle reglement, som er besluttet afløst af et nyt, siger Mads Hvitved Grand til DR, og indrømmer at pigerne har haft en indflydelse på tempoet:

- Det er klart vi ville gerne have kørt en proces, hvor vi sikrede, at det at indføre tørklæde skete i den takt, det skulle og at vi fik udviklet et virksomhedstørklæde, siger Mads Hvitved Grand, der lover at kunderne allerede fra i dag kan møde ansatte i Dansk Supermarked med tørklæde, og at de må bære deres eget tørklæde indtil der udvikles et virksomhedstørklæde.