Twitter: Se Israel smadre araberne i 1967

Seks-dages krigen mellem Israel og Egypten, Jordan, Syrien og Irak bliver genopført på twitter i de her dage. God eller dårlig stil?

- Sikke en brilliant ide.

Sådan skriver Ian på elderofziyon om det bombardement af tweets, det israelske militær lige nu skyder af i anledning af 46-året for sejren over Egypten, Jordan, Syrien og Irak. Siden i går er det således sendt mere end 90 opdateringer ud om slagenes gang.

Og på Huffington Post jubler ItsBruce også over ideen:
- Tillykke til Israel med jeres store sejr i 1967. Før krigen havde araberne Øst-Jerusalem, Vestbredden and Gaza, og de angreb jer hele tiden

I perioden op til 5. juni 1967 havde der været intense spændinger og grænsebeskydninger, men den 5. juni foretog Israels luftvåben forebyggende angreb på parkerede fly på de arabiske flybaser, hvorved Israel fik luftherredømmet.

Ingen grund til at mindes
Ved krigshandlingernes afslutning d. 10 besad Israel de tidligere arabisk kontrollerede områder: Vestbredden (Jordan), Østjerusalem (Jordan), Gazastriben (Egypten), Sinai-halvøen (Egypten) og Golan-højdern (Syrien), og alacranxxx's mener som en af de eneste på Huffington Post, at det er dårlig stil at genopføre krigen:

- Meget nationalistisk, synes jeg. Enig i at Israel skulle give Egypten en lærestreg, men der er ingen grund til at ydmyge araberne. Det kan let blive opfattet som en provokation, skriver alacranxxx.

Men hvad mener du? Er det provokerende at gøre så meget ud af seks-dages-krigen? Og har du en ide til en krig, det danske militær skal genopføre?