- Bilen tilhører hoffet og har tilladelse fra amtet til at køre i en busbane.
Så kontant afviser hoffets informationschef Bertil Ternert, den bøde Stockholms Politi i går udstedte til prinsesse Madeleine, fordi hun tirsdag var blevet stoppet i en Volvo XC60 i busbanen.
Bryllupsstresset Madeleine stoppet af polisenPrinsessen - som skal giftes på lørdag, og blandt andet har inviteret Joachim, Frederik, Marie, Mary og Benedikte fra Danmark - slap i første omgang fra stedet uden bøde. Men efter at have kontrolleret immunitetsreglerne, valgte politiet i går at udstede en bøde - og fortælle om den til aftonbladet.se.
Var politiet for hurtige med bødeblokken?
Men noget tyder på, at politiet ikke har gjort sit arbejde godt nok - for hoffets tilladelse til at køre i f.ex. busbaner gælder under statsbesøg eller lignende arrangementer. Og med 400 gæster fra mere end 15 forskelige lande, mener hoffet altså godt, at Madeleine kan køre i busbanen:
- Men vi retter os efter politiets beslutning, vi klager ikke, siger Bertil Ternert
Men hvad mener du?
Til aftonbladet siger professor i statsvidenskab Mats Lindberg, at hoffet skulle have tiet stille og betalt i stedet for at føre sig frem med tilladelsen:
- At de har de her rettigheder strider mod det demokratiske samfund.