Anti-DF protest vokser: 130.000 samlet ind

På 1 uge har aktionsgruppen 684og1 samlet mere end 130.000 kr. Pengene skal bruges på at sige velkommen til de 685 nye danske statsborgere, der blev hængt ud af DF

- Vi er så utrolig glade for al den opbakning og opmærksomhed vi har fået. Med over 6000 likes her på siden er det jo rigtig godt. Nogle af jer 6000 som ikke har bidraget med 50 kr; bare rolig, i kan stadig nå det. Skynd jer, skynd jer!

Sådan skriver folkene bag anti-DF initiativet 684og1Facebook, og hvis man er enig i at de små 700 personer, der blev danske statsborgere i sidste uge, skal have en venlig velkomsthilsen, kan man indtil kl. 13.00 i morgen få sit navn på.

Se også: DF kaster mistanke over hundredvis i annonce

- Vi har de sidste dage arbejdet på, at samle så mange som muligt, der vil være med til - med navns nævnelse - at byde de 685 og deres børn velkommen. Bidrag med 50 kroner, så kommer dit navn også med i de annoncer vi indrykker med en samlet velkomst til de nye danskere, skriver gruppen, der får flere forslag til, hvordan de indsamlede penge skal bruges:

Se også: Tulle bløder op: Rigtig mange af dem er velkomne

Gratis annoncer lyder godt
- Mon ikke man skulle forsøge at kontakte de aviser der sagde nej til DF's annonce og høre om de måske ville give lidt til mod-annoncen - For eksempel en stærkt rabatteret annonce eller måske tilmed helt gratis?, lyder det fra Eva-Kristine L, mens Thorbjørn H mener, at pengene vil strække længere, hvis man tænker på andet end dagblade:

- I kunne jo også tænke bredere end aviserne eks. Gaffa eller lignende, der tror jeg klart at i får mere spalteplads for pengene.

Enkelte af de 685 danskere, der fik deres navn i avisen i sidste uge, er også med i debatten på Facebook. Bl.a. Teeba Al Z., der forleden skrev:

- Yeeeeeees yeeeees yeeeessss. Dejligt vi bliver danskerrrrr hurrra.

Men hvordan mener du, gruppen skal bruge de 130.000 kroner - og kunne man finde på en anden slags velkomst end en avisannonce?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen