Enhedslistens spinfyrste vil bekæmpe islamisme

Enhedslisten Pelle Dragsted kaldte radikal islamisme for nutidens fasisme i går i DR2s Deadline - i dag kan nationen! bringe hans liste: Fem grunde til at Venstrefløjen skal bekæmpe radikal politisk islam

Pelle Dragsted, Enhedsliste-kandidat til Folketinget, giver nu fem grunde til at bekæmpe islamisme.
Pelle Dragsted, Enhedsliste-kandidat til Folketinget, giver nu fem grunde til at bekæmpe islamisme.

Pelle Dragsted er i dag politisk rådgiver for Enhedslisten, men ved næste valg håber han at samle stemmer nok til en folketingsplads.

EL-kandidat amok på Saxo-direktør: Du er en egoistisk nasseprins

Og hvis han bliver valgt, kan de radikale islamster se frem til mere politisk modstand fra hans side af salen. I går bragte han sig nemlig i fokus ved at kalde de radikale islamister for nutidens facister i et interview i DR2s Deadline.

- Hvis man ser ud over verden, så synes jeg helt nøgternt, man må konstatere, at den største politiske massebevægelse lige nu, som har fascistiske træk, det er radikal politisk islam, og det synes jeg, vi skal være opmærksomme på, sagde han i går, og i dag går han på opfordring fra nationen lidt videre og giver fem grunde til at man bør bekæmpe den radikal politisk islam.

-------------------------------------------------

Antidemokratisk
1. Det er en totalitær bevægelse som deler fællestræk med højreradikalisme og fascisme. Den er antidemokratisk, og arbejder for et religiøst tyranni med en totalitær stat. Den vil undertvinge mennesker religiøse leveregler og undertrykke religiøse og seksuelle mindretal. Kort sagt, alt hvad venstrefløjen er imod.

Livsfarlig
2. De steder hvor radikal politisk islam er kommet til magten har venstrefløjen, fagbevægelsen og andre demokratiske kræfter betalt en høj pris. I Iran slog Khomenei tusindvis af venstreorienterede og fagligt aktive ihjel, mens andre rådnede op i fængslerne.

Integrationsødelæggende
3. Radikale politisk islamistiske bevægelser er ligesom den yderste højrefløj modstandere af fredelig sameksistens mellem forskellige religioner og befolkningsgrupper. De graver grøfter i samfundet og forhindrer vellykket integration. Deres tilstedeværelse er med til at styrke højreradikale kræfter – som bruger den politiske islamisme til en generaliserende hetz mod alle muslimer.

Islam debatten savner fornuft
4. Fordi der er brug for en fornuftens stemme i debatten om Islam. En stemme, der ikke generaliserer og som afviser hetzen om at alle muslimer er antidemokrater eller at Islam er en antidemokratisk religion i sig selv. En stemme der sætter skillelinjen der hvor den skal være. Nemlig mellem demokrater og antidemokrater – mellem mennesker der vil give plads til andres levevis – og mennesker der vil undertrykke andre. På den forkerte sider af den grænse står både den radikale højrefløj og de radikale politiske islamister.

Frit valg af ægtefælle
5. Fordi venstrefløjen til enhver tid skal forsvare mennesker s ret til at leve det liv de ønsker, have de politiske holdninger de tro på, tro på de guder de ønsker, elske de mennesker de elsker (uanset køn) og gifte sig med dem de har lyst til.

Venstrefløjen - og ikke mindst Enhedslisten - har mange gange fået skudt i skoene, at de ikke har været tydelige nok i deres islamisme-kritik - senest af forfatterne Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelts i bogen 'De uanstændige'.

Hvad mener du om Dragsteds liste - og er du enig med ham?