Træt af forbud: Vil dampe e-cigaret i 12 timer

Mange politikere har set sig sure på e-cigaretterne, og nu svarer Dansk E-damper Forening igen med en damperfest i København.

- På trods af, at alle de nyeste uafhængige undersøgelser og kliniske tests påviser og beviser, at e-damp er betydeligt langt mindre skadelig end alm. cigaretter - og at der ikke er nogen som helst fare eller sundhedsskadelige elementer i den damp som udåndes - så kommer der flere og flere forbud i mod et produkt, som i fremtiden kunne være med til at redde tusindvis af menneskeliv.

Nikotin-krig: Massiv støtte til Thomas Bo Larsen

Damp fra 10.00 til 22.00
Sådan skriver DADAFO, Dansk E-damper Forening, om baggrunden for den gigantiske fest, de holder på Rådhuspladsen i København, lørdag den 7. september 2013 fra kl. 10.00 til kl. 22.00.

Forbyder 19.000 ansatte at ryge E-cigaret



Læge fra Giftlinjen vil tillade e-cigaret-væske

- Alle er velkomne - så mød op på dagen og støt dampen - sluk din sidste smøg, og bliv lugten, morgenhosten, den dårlige kondition og de gule tænder kvit, lyder det fra foreningen, der har valgt datoen med omhu.

EU-beslutning lige op over
Tre dage efter damper-festen samles Europa-parlamentet nemlig til for at revidere TobaksProduktDirektivet (TPD). Da de væsker der bruges i en e-cigaret ikke indeholder tobak, kan produktet ikke reguleres som et tobaksprodukt. Og på trods af e-damp heller ikke hævder at kunne helbrede eller kurere sygdomme, men blot virker som et nydelsesmiddel på niveau med kaffe, te og chokolade, så blev det både i Ministerrådet og i ENVI-komiteen foreslået, at e-damp skulle reguleres som et medicinalprodukt - med effekt fra årsskiftet 2016/17.

- Hvis det forslag bliver vedtaget, vil al udvikling og den potentielt store folkesundhedsgevinst ved e-damp, blive tabt på gulvet, mener foreningen, der frygter, at e-cigaretter - og især den nikotinholdige væske, der bliver hældt på cigaretterne - bliver en pengemaskine for store multinationale tobaks- og medicinalindustrier.

Men hvad mener du? Er nikotin-væsken et lægemiddel eller et nydelsesmiddel?