- Prisen for el fra Anholt Havvindmøllepark er for høj. Den er adskillige gange højere end markedsprisen.
Sådan siger H.C. Schjerning, formand for Frie Elforbrugere, dagen efter at dronningen og statsministeren åbnede Danmarks største havvindmøllepark.
Danmarks største - se hvad den vejer og kanPolitikernes urealistiske idealisme
Foreningen - der flere gange har ytret sig om atomkraft - peger på, at elselskaberne de næste 10 år skal betale 105 øre for hver kilowatttime de 333 møllevinger producerer. Og at de samme selskaber kan købe strøm fra f.eks. svenske atomkraftværker eller norske vandkraftværker for ca. 30 øre.
- Vi betaler for politikernes urealistiske idealisme. Prisen på el afhænger jo af, hvor meget el-kunderne bruger. Og efterhånden er der så mange vindmøller, at prisen for vind-elektricitet kan falde helt ned til 10 øre pr. kilowatttime, når det blæser, simpelt hen fordi markedet bliver oversvømmet af vind-elektricitet. Og omvendt kan vi risikere at skulle betale 66 øre for en kilowatttime, når det ikke blæser, siger H.C. Schjerning, der har prøvet at råbe politikerne op.
Nu kommer 14 % af strømmen fra svensk a-kraftPå foreningens hjemmeside ligger dette regnestykke, der viser, at forbrugerne betaler mere end 25 milliarder for meget for strøm fra de fem danske havvindmølleparker. Og Martin Ågerup fra Cepos skrev for tre uger siden, at den grønne omstilling er dyr - og sikkert ikke betyder så meget for klimaet, som politikerne tror:
Jo grønnere DK, jo sortere EU
- Det europæiske kvotesystem indebærer nemlig, at CO2-udledningen fra energiproduktionen ligger fast på europæisk plan. Hvis Danmark investerer milliarder i vindmøller og derved udleder mindre CO2, medfører det blot, at andre lande kan – og vil - udlede tilsvarende mere.
- Det er forbundet med store omkostninger at reducere vores forbrug af fossile brændsler og omlægge til andre energiformer, som både er dyrere og kræver store investeringer. Disse investeringer kan selvfølgelig forventes at give et afkast i form af nye virksomheder og nye arbejdspladser.
- Men man skal huske, at hvis der gennemføres store investeringer i energiteknologi, medfører det, at der andre steder gennemføres færre investeringer, som også kunne have skabt arbejdspladser og på anden måde kunne have gavnet os.
Men hvad mener du? Er du villig til at betale mere for elektricitet fra vindmøller?