V-politiker: Hash til syge skal være lovligt

I København vil et flertal legalisere hash, men Venstre er imod. Men nu åbner ex-politichef Flemming Steen Munch for en model, der går på at lægerne skal have mulighed for at udskrive hash på recept.

Flemming Steen Munch, medlem af Borgerepræsentationen for Venstre, er imod fri hash i København - men siger OK til at lægerne kan udskrive hash på recept til f.ex. sklerosepatienter. (Foto: Thomas Sjørup)
Flemming Steen Munch, medlem af Borgerepræsentationen for Venstre, er imod fri hash i København - men siger OK til at lægerne kan udskrive hash på recept til f.ex. sklerosepatienter. (Foto: Thomas Sjørup)

Socialdemokraten Frank Jensen, Enhedslistens Mikkel Warming, SF’s NInna Thomsen og de radikales Anna Mee Allerslev har længe talt om at få frigivet hashen i hovedstaden, så banderne ikke havde det at slås om – og kommunen kunne tjene nogle penge til f.eks. at rådgive om stoffer.

Se også: Lovlig hash skal give overskud på 4,8 milliarder



Se også: Forsøg med lovlig hash splitter befolkningen

De borgerlige fra Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre er lodret imod, men nu siger Flemming Steen Munch – nummer fem på partiets opstillingsliste til efterårets kommunalvalg – at en mindre fri model, hvor lægen kan udskrive hash til f.eks. sklerose patienter – godt kunne få hans opbakning.

Hvis lægen siger det, er det OK
- Ja, hvis der en læge, der mener at en patient vil have gavn af hash, så skal vi som politikere ikke forbyde det, siger Flemming Steen Munch, der blev ansat i politiet i 1972, og har siddet i Borgerrepræsentationen siden 2009.

Se også: Kurerer underlivssmerter med hash

Han understreger at han er arg modstander af den legalisering, som flertallet arbejder på, og som vil betyde at danske statsborgere over 18, der efter at have fremvist sygesikringskort, skal have lov til at købe et antal gram i en butik.

For mange vrag til fri hash
- Det har jeg set for mange hash-vrag til at kunne støtte. Men en model, hvor lægerne vurderer, at deres patienter har brug for hash, den kan jeg godt støtte, siger Flemming Steen Munch.

I USA tillader 18 stater hash på recepter, og på nationen! har debatten om sklerose-patienten M, vist at rigtig mange danskere mener, at hash på recept er en god ide. Af de 9108, der foreløbig har stemt, svarer 94 procent ’ja’.

Sklerosedirektør: Ja til recept-hash
Skleroseforeningens direktør Mette Lind støtter også ønsket om medicinsk hash. Hun sagde til nationen! marts:

- Vi mener som forening, at en model, som man kender fra USA, hvor det er lægerne, der udskriver en recept på hash kunne være en god ide. På den måde slipper sklerose-patienterne for at køre rundt på Christiania i deres kørestol og være angst for politiet - ligesom de slipper for, at sende deres mænd, koner eller familie ud i kriminalitet.

Se også: Ryger joint hver 2. time: Lægen sagde jeg skulle

Venstre Ungdom i København har i øvrigt flere gange støttet legalisering af hash i København.

Normalt deler vi ikke holdninger med Frank Jensen, men på trods af ideologiske forskelle ser vi en fornuft, når det kommer til spørgsmålet om hash.

Det er absurd at blive ved med at kriminalisere halvdelen af de 15-34 årige, der har prøvet at ryge hash. De ved godt, at hash er forbundet med skadesvirkninger nøjagtigt som så meget andet i tilværelsen, heddet i et debatindlæg på VUs hjemmeside i november.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere