100 mio skattekroner til gudeneutralt ceremonirum

Hvor går man hen, hvis man højtideligt vil markere en fødsel, et bryllup, et dødsfald - hvis man ikke synes en kirke er rigtig. Den radikale Tommy Petersen har en plan

Sådan kunne et ceremonirum se ud, mener folkene bag Projekt Ceremonirum. (Foto: Mathias Juel Christensen)
Sådan kunne et ceremonirum se ud, mener folkene bag Projekt Ceremonirum. (Foto: Mathias Juel Christensen)

Alle har ret til et fedt køkken hedder i en reklame - og nu kommer en gruppe, der kalder sig for Projekt Ceremonirum og siger, at alle borgere skal have mulighed for at benytte værdige rum til at markere livets vigtige begivenheder.

Religionen har sat sig på højtidelighed
- Det kan være svært at finde egnede lokaliteter til ceremonier i forbindelse med eksempelvis fødsel og ægteskab, hvis man ikke har et religiøst tilhørsforhold og alligevel synes, at livsceremonien bør være mere højtidelig end de ceremonier, som for eksempel rådhusene kan tilbyde, siger Anna Balk-Møller, initiativtager og talsperson for Projekt Ceremonirum i en pressemeddelelse om et bud på sådan et rum.

Alle er velkomne
- Det er vigtigt at understrege, at vores bud på et ceremonirum ikke skal ses som en erstatning for eksisterende religiøse eller borgerlige bygninger. Der er snarere tale om et supplement, og både medlemmer og ikke-medlemmer af forskellige trossamfund skal kunne føle sig velkomne til at benytte rummet, når det forhåbentligt bliver realiseret, siger Anna Balk-Møller, der er blevet en del af valgkampen op til kommunalvalget.

100 millioner kommunale kroner
Den radikale Tommy Petersen, der er nummer fire på partiets opstilingsliste i København, mener nemlig, at det er en oplagt opgave for både Radikale Venstre og Københavns Kommune, at sørge for sådan et, der kan komme til at koste op mod 100 millioner kroner i luksusudgaven. Derfor går han til valg på, at kommunen skal hjælpe med at finansiere byggeriet.

- Jeg tror, at mennesker helt grundlæggende søger en måde at markere vigtige vendepunkter i livet. Det har ikke noget med religion at gøre. Det har noget med vores natur at gøre, og derfor synes jeg virkelig, at det her projekt er vigtigt for at få et København for alle, siger Tommy Petersen til information.dk

Men hvad siger du til et ugudeligt ceremonipalads? Og synes det det er en kommunal eller statslig opgave at bygge sådan et?

Hvad mener du om at bygge et gude-neutralt ceremonipalads?

Er det en kommunal eller statslig opgave at bygge et ceremonihus, der er fri for religiøse bindinger?

Se resultat

Hvad mener du om at bygge et gude-neutralt ceremonipalads?

Er det en kommunal eller statslig opgave at bygge et ceremonihus, der er fri for religiøse bindinger?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen