Ældre-oprør: Vil proppe vakuum-mad op i røven på borgmesteren

På Christiansborg er der et offentligt tilskud på 47 kr. pr måltid. I Hillerød er der et offentligt tilskud på 7,61 kr. pr. ældremåltid. 'Uanstændigt', råber nationens! A.E.

- Prøv at servere det i kommunernes og i folketingets kantiner.

Sådan skriver nationens! Bjørn J. om det dybfrosne eller vakuumpakkede mad, fire ud af fem pensionister på offentlige madordninger bliver spist af med.

17 dages holdbarhed
Politiken har undersøgt mad-forholdene i 88 af landets kommuner og ord som 'centralkøkken for 4 kommuner', 'stordriftsfordele' og '17-dages holdbarhed' er flittigt brugt. Det handler om penge, og f.ex. kan Hillerød Kommune nu slippe med at give et tilskud på 7,61 kr pr ældremåltid. Til sammenligning skrev Ekstra Bladet om tilskuddet til kantine-maden på Christiansborg på hele 47 kroner - pr. måltid.

Se også: Mad med meget mere Mad med meget mere

- Det er en uanstændig behandling, af vores svageste medborgere! Den mad der bliver serveret for vores svageste medborgere, skulle serveres for de personer som har vedtaget dette i bare en uge. Og de skal naturligvis ikke have andet, skriver A.E. og Jonas S skriver, at de ældre burde gøre oprør:

Deltag i debatten om ældremad i Ekstra Bladet. Skriv et læserbrev, husk navn og adresse.

Op i røven på borgmesteren
- De skulle tage deres rollatorer og el-scootere og køre ned på rådhuset med vacum-pakkerne og proppe dem op i røven på borgmesteren.

Eksperter siger til Politiken, at man godt kan forestille sig endnu flere stordriftsfordele ved at etablere 12-14 ældremandsfabrikker, der dækker hele landet, og det synes Mikkel M. på en måde lyder fornuftigt:

- De fleste af os kan jo godt se fornuften i at der bliver produceret Avensis og Polo'er i millionantal, så vi ikke behøver at betale i dyre domme for en individuelt produceret bil, men kan få et billigere standardprodukt. En økonomiafdeling i en kommune vil jo selvfølgelig også tænke på samme måde. Ellers ville det være en dårlig økonomiafdeling. Desuden er det jo altid rart for en politiker at kunne gå ud til et kommunalvalg med en stabil eller lavere skatteprocent - og rart for vi borgere at spare et par kroner om året.

Men så alligevel
- På den anden side: Mister vi så ikke noget? En nærhed mellem de, der tilbereder maden og de, der spiser den?

- Fra min søns børnehave, så ved jeg da hvor hyggeligt, jeg synes det er, når en af pædagogerne bager boller om morgenen - og børnene måske endda kan kigge på. Det viser på en eller anden en omsorg for børnene, der går ud over opbevaring i en travlt hverdag, skriver Mikkel.

Men hvad synes du? Og hvordan vil du gerne have din mad serveret, når du bliver gammel?

1 af 2 
2 af 2 
2 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere