Foghs Facebook fyldt med 'kom nu hjem'-hilsner

Venstre har mistet en masse vælgere den seneste tid - og på Facebook går snakken om et formandsskifte.

Kom nu hjem skriver adskillige danskere på NATO-boss Foghs Facebook-side. (Screendump Facebook)
Kom nu hjem skriver adskillige danskere på NATO-boss Foghs Facebook-side. (Screendump Facebook)

- Hvis I skal overbevise mig om at jeg skal stemme V, må I fjerne Lars Løkke fra partiet først. Han gør al jeres markedsføring ubrugeligt. Så længe han sidder der.....sorry.....ingen stemme fra mig.

Sådan skriver Gitte L. på Venstres Facebook-side i en af de kommentarer til en opfordring om at stemme V d. 19. november, der kredser om afsløringerne af formand Lars Løkke.

Se også: Måling: Thorning fortsætter som statsminister

- Jeg skal nok stemme på Venstre til både kommune og region, så skal i til gengæld arbejde på at få Lars Lykke skiftet ud inden folketingsvalget, skriver Finn L og Lotte M. skriver sin frustation helt ud:

Det er lidt op af bakke for tiden
- Jeg vil meget gerne vedblive med at stemme blåt, men indrømmet - det holder lidt hårdt i denne tid. Sagen med Lars Løkke har været en rigtig møgsag med mangel på dømmekraft/ handling. Dette kombineret med en lidt 'sløv' væren i opposition. gør det hele lidt op ad bakke synes jeg.

Ny formand - helt fint med mig
- På den anden side, så har jeg også lidt svært ved at se mig stemmemæssigt andre steder, både politisk og værdimæssigt. Egentligt ville jeg nok gerne se en kæmpe oprydning på flere planer, en venden bøtten og finden alle visionerne frem igen med fornyet energi/ også oppositionsmæssigt. Hvis det indebærer et evt. formandsskifte/ nye rokeringer partimæssigt, så helt fint med mig, skriver Lotte.

Hvad mener du? Og hvem synes du skal afløse Løkke?

Andre Venstre-folk opsøger den tidligere formand Anders Fogh, der lige nu giver den som generalsekretær i NATO. På Foghs NATO-Facebook-profil, er der lige nu adskillige, der beder ham vende snuden hjem:

- Er det ikke på tide og vende hjem til Danmark igen. Du er helt den rette mand til venstre igen, skriver Michael B.

Please kom hjem
MetteogIvar D. skriver 'PLEASE..... Kom hjem og red Venstre!!!!!!' og Torben BS synes også Danmarks statsminister fra 2001-2009 skal glemme NATO:

- Kunne vi ikke få Anders Fogh hjem igen som kommende statsminister???

Hvad synes du?

Ole K. synes ikke det kan gå hurtigt nok med en ny formand/statsministerkandidat:

- V havde for ganske få uger siden en vælgertilslutning på 33%. Nu er den under 25%. De fremmeste eksperter peger på, at bunden ikke er nået endnu.

_ Spørgsmålet er, hvor langt skal V ned før hovedbestyrelsen erkende alvoren og udskifter statsministerkandidaten med en person, der har det rette potentiale som statsminister?

1 af 2 - En skam, du er ikke er fra Litauen. Vi har brug for smarte politikere, skriver Nijole Pakalniene på Foghs Facebookside til det her foto.
2 af 2 Kom nu hjem skriver adskillige danskere på NATO-boss Foghs Facebook-side. (Screendump Facebook)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere