Sådan reddede DRs exit-polls Thornings ære

Vild debat på nationen! om de såkaldte exitpolls, Danmarks Radio baserede deres valgudsendelse på. Ifølge DR stod Venstre til at blive landets største parti, og det fik S-vælgere afsted

- Undrer mig over DR brugte så meget energi på pågældende exit-prognose, den fik virkelig meget opmærksomhed inden valgstederne lukkede..

Sådan skriver nationens! Jakob C. i en af de kommentarer, der vælter ind om de målinger Danmarks Radio i et væk sendte afsted i løbet af valgdagen.

Den første prognose fra DR, gav Socialdemokraterne 22,7 procent af stemmerne, og den næste prognose tirsdag aften sagde 25,3 procent. Samtidig stod Venstre til 26,7 procent, men da alle stemmer var talt stod det klart, at Socialdemokraterne fortsat er Danmarks største kommunale parti med 29,5 procent af stemmerne. Og at Venstre fik 26,5.







Se også: S-ordfører raser over DR's ukorrekte exitprognoser



Se også: DRs Pip-Prognoser: Helle holdt taber-tale

- S bør takke DR, da de har fået en masse dovne socialdemokrater af sted til stemmeboksen, da de kunne se, det var ved at gå helt galt, skriver Carl S og Britta G. er enig:

- Løftebryderne havde aldrig fået de stemmer hvis ikke DR1 havde manipuleret Danmarks befolkning. Afskaf exitorognoser, så ville vi nok se en anden fordeling.

Men hvad tror du - fik udsigten til et dårligt S-valg vælgerne til at stemme S i sidste øjeblik?

Danish D. forstår godt, at nogen kan tro, at Thorning og Socialdemokraterne scorede stemmer på de forkerte polls. Men:

- I den virkelige verden virker den slags præcist modsat. De løse stemmer vil hellere stemme på den sandsynlige vinder af valget, så hvis det har flyttet noget, så har Venstre profiteret af denne noget fejlagtige måling.

Uanset hvem, der har haft gavn af DRs brøler, så beklager DRnyheder i dag, at de bragte målinger, der var 'så langt fra skiven'. Bjørn J mener, dog ikke at licenskanalen skal slippe så let:

- Dette en grov DR manipulering, der skal undersøges af en uvildig kommision så DR's røde lejesvende kan straffes, skriver Bjørn.

Hvem scorede på de forkerte DR-målinger?

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere