Embedsmanden der fejlinformerede Friis Bach - skal han træde frem?

Det vælter ind med rosende ord om den afgående udviklingsminister Christian Friis Bach. men mange forstår ikke, at han går - når nu det er en embedsmand, der har klokket idet

- Jeg har ærget mig som en sindssyg hele dagen over den her sag. Det er yderst prisværdigt, men i mine øjne også unødvendigt, at du trækker dig, men fuld respekt for din beslutning.

Ser frem til at alt bliver undersøgt
- Du har gjort et rigtig godt stykke arbejde som udviklingsminister, og jeg havde gerne set dig fortsætte i mange år endnu! Det er ikke rimeligt, at du på den her måde falder for embedsværkets fejl. Jeg ser frem til, at en undersøgelse kan afdække, præcist hvad der er sket. For det ser ikke kønt ud.

Sådan skriver Nicolaj C. i en af de tusindvis af rosende kommentarer, udviklingsminister Christian Friis Bach har fået med på vejen ud af ministerkontoret i dag.

Se også: Udenrigsministeriet: Vi har fejloplyst Friis Bach



Se også: LIVE: Friis Bach går af som minister

Og Nicolaj er langtfra den eneste, der synes det er forkert at en embedsmandsfejl skal koste en minister posten. nationens! DarthVader skriver f.eks:

Der skal rulle embedsmandshoveder
- Der må og skal rulle hoveder blandt embedsmændene, når de er den direkte årsag til, at en minister må gå af. Anderledes kan det ikke være.

Og nationen!-debattøren, der kalder sig 'Blau' bruger ord som 'regulært embedsmands misbrug'.

ex-ministerens Facebook-side skriver Anna B-M, at det er menneskeligt at fejle, og at hun slet ikke mener, at ministeren burde være gået af:

- Vi er ved at udvikle en syndebukskultur, hvor folket/pressen efterhånden kun tilgiver fejl, hvis en minister går af. Til tider slet ikke den rigtige minister, men bare en eller anden som kan undværes.

Hjem og lave gummivogn
- Det er menneskeligt at fejle og politikere er også mennesker og heldigvis for det. Hvorfor skal der rulle hoveder før en sag kan kaldes afsluttet. Tendensen smitter af i samfundet og undertrykker en masse positiv drivkraft, når man lever med truslen om at afskedigelse hviler på hver en fejl.

Ministeren selv skriver, at der ikke er noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget:
- Nu kan ungerne og jeg endelig få lavet den gummivogn færdig, vi er i gang med at renovere.

Er det en rigtig beslutning Friis Bach har truffet? Og synes du også, at den embedsmand, der har fejlinformeret ham, skal stå frem?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere