Valg-baben: Pyt med det – jeg har jo vundet!

Nikita Klæstrup, kåret som landets suveræne valg -babe af Ekstra Bladets læsere, lod sig ikke gå på af, at vælgerne i går ikke stemte hende ind i kommunalbestyrelsen i Guldborgsund

Nikita er glads - trods alt. (Foto: Kenneth Lundgreen)
Nikita er glads - trods alt. (Foto: Kenneth Lundgreen)

- Pyt med, at jeg ikke kom ind i kommunalbestyrelsen. Jeg har jo vundet alligevel.

Nikita Klæstrup, kåret som landets suveræne valg -babe af Ekstra Bladets læsere, lod sig ikke gå på af, at vælgerne i går ikke stemte hende ind i kommunalbestyrelsen i Guldborgsund.

Se også: Pivfrækt kommunalvalg: Tanja DD-skål vs Topløse Nikita

I stedet glædede den 19-årige konservative gymnasieelev sig over, at hun scorede mere end 17.000 af i alt 30.000 afgivne stemmer og vandt en overbevisende sejr som kommunalvalgets lækreste hug.

- Jeg er lykkelig over, at så mange mennesker synes, jeg er pæn, smiler hun til Ekstra Bladet.

Helt tosset var valget på Sydhavsøerne dog ikke for Nikita, der kan bryste sig af, at hun opnåede næstflest personlige stemmer på den konservative liste i Guldborgsund.

Kun overgået af veteranen Bent Jørgensen, som sikrede sig partiets eneste taburet i bystyret.

Nikita Klæstrup afslørede på valgnatten, at hendes politiske interesse ikke stammer fra fremmede.

- Både min mor og min farmor er stærkt politisk interesserede og tilhængere af henholdsvis Enhedslisten og Socialdemokraterne, fortalte hun.

- Hvordan i alverden blev du så konservativ?

- Jeg er nok blevet overeksponeret med socialistiske holdninger.

Nikita Klæstrup går i 3. G på Vordingborg Gymnasium. Hun afslører, at der formentlig enten står jura eller kunsthistorie på skemaet, når hun efter studentereksamen forhåbentlig bliver optaget på universitetet.

Men fritidsjobbet som model skrotter hun ikke.

- Det er sjovt. Og får jeg muligheden for endnu mere modelarbejde, slår jeg til, understreger Nikita, der også drømmer om mand og børn.

Se også: Fik mere end hver anden stemme: Suveræn kommunalvalgs-babe

Se flere foto af Nikita her.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen