Telefonstorm: TV2 indrømmer manuel fejl i Vild med Dans-SMS'er

Adskillige af de danskere, der stemte i Vild med Dans i fredags fik først bekræftelse på, at deres stemme var registreret mandag formiddag. nationens! Allan K frygter at hans stemme ikke nåede frem

Hundredevis af seere kimede TV2's Kundeservice ned i mandags, da de 61 timer forsinket fik en 'tak for din stemme-SMS. TV2 siger i dag, at der var en menneskelig fejl, der var skyld i den lange svartid, og lover at dem der stemmer på Allan og de andre fpr svar fredag aften, lørdag eller søndag i dagtimerne. (Privatfoto)
Hundredevis af seere kimede TV2's Kundeservice ned i mandags, da de 61 timer forsinket fik en 'tak for din stemme-SMS. TV2 siger i dag, at der var en menneskelig fejl, der var skyld i den lange svartid, og lover at dem der stemmer på Allan og de andre fpr svar fredag aften, lørdag eller søndag i dagtimerne. (Privatfoto)

- Tak for din stemme, som er registreret i tide. Pris 5 kr. Udbyder er TV2, Rugaarsdvej 25, 5000 Odense C, tlf. 89 88 12 12. mandag, 10:48.

Den SMS tikkede ind på nationens! Allan Ks mobil mandag formiddag kl. 10.48 - cirka 61 timer efter at han havde sendt den af sted til 1234 med teksten par4. Og det synes Allan - som altså stemte på sin navnebror - var meget underligt:

- Det der undrer mig meget er, hvorfor jeg først får denne kvittering så sent? Er den overhovedet indgået i stemmeoptællingen i fredags? Det virker ikke sådan. Gælder det kun Allan’s stemmer?, skriver Allan K, der gerne vil have en afklaring inden han skal stemme Allan S og Sofie K videre til finalen fra morgendagens seminfinale.

Manuel fejl skyld i lang svartid
Og et opkald til Thomas Andersen, TV2 internet, der håndterer SMS-afstemingen for Vild med Dans, kaster lys over den lange svartid.

- Alle stemmer bliver registreret i samme sekund de sender, så han skal ikke være nervøs for, om hans stemme er talt med. Det er den.

- Men på grund af en manuel, altså menneskelig, fejl fik vi ikke sendt de bekræftelses-SMS'er vi skal sende ud lørdag. Vi fik heller ikke sendt dem ud søndag, og først mandag formiddag får vi sendt de sidste afsted, siger Thomas Andersen, der fortæller, at TV2s kundeservice har haft travlt med at besvare opkald fra andre, der var usikre på, om deres stemme var talt med.

Hektisk dag - nåede ikke frokosten
Ifølge nationens! oplysninger var der så mange, der ringede, at de tre kundeservice-medarbejdere talte i telefon uafbrudt i fire timer mandag - og ikke nåede i kantinen.

I sidste uge svarede 9722 læsere på spørgsmålet 'Stoler du på, at TV2 er fair over for Allan, når de tæller sms-stemmerne sammen fredag aften?', og det var der 40 procent der gjorde.

Se også: Hov TV2: Allan-reglen har virket omvendt

TV2 forklarer, at de pakker deres SMS-svar til seerne og lægger dem i kø, så de bliver afsendt i dagtimerne lørdag.
De vil nemlig ikke genere kunderne ved at sende SMS'er midt om natten.
Men forstår du godt, at Allan K er kommet i tvivl om hans Allan-SMS blev talt med?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere