Kennedy ville stoppe MK-ULtras LSD-krigere - og blev dræbt

Elsebeth H har begået en længere text om mordet på Kennedy. Hun mener det var Kennedys modstand mod CIA og medicinalindustriens LSD-soldater, der kostede ham livet. Hvad mener du?

- I dag den 22. november er det 50 år siden, præsident John F. Kennedy blev myrdet. Det har udløst mange teorier, hvoraf den ene kan være ligeså god som den anden. Derfor kommer her en ret ukendt historie om præsidenten og de ting, der skete dengang, og som kunne være årsag til mordet på ham:

Sådan indleder nationens! Elsebeth H et længere brev om sin teori om mordet på Kennedy. OBS: Du kan komme med din teori nedenfor. Elsebeths brev fortsætter således:

- Den 21. juli 1977 blev et rædselsvækkende eksperiment fuldstændigt afsløret i New York Times. Her oprullede en free-lance journalist, John Marks, hele skandalen, kaldet MK-Ultra, et verdensomspændende forsøg med LSD.

Allerede i 1943 havde det schweiziske medicinalfirma Sandoz Pharmaceutials opdaget LSD og markedsførte det under navnet Delysid. Midlet ændrede menneskers adfærd markant. Forløberen for LSD blev afprøvet i 1940’erne, da nazistiske læger eksperimenterede i koncentrationslejrene med et lignende middel, Mescalin, som gjorde forsøgspersonerne sindssyge. Da forsøgspersonerne blev betragtet som ligegyldige, blev de derefter slået ihjel og deres hjerner undersøgt.

Efter krigen flygtede mange af ”forskerne” fra kz-lejrene til USA via en operation kaldet ”Paper Clip” på grund af det voldsomme papirarbejde, operationen medførte. I USA blev de sluset ind i medicinalbranchen, hvor de fortsatte deres afbrudte virke.

I USA var Allen Dulles i februar 1953 tiltrådt som chef for CIA, og det er senere forsøgt bevist, at han havde stærk sympati for nazismen.

Men sympati eller ej, så fik CIA i 1953 øjnene op for, at LSD måske kunne anvendes som kemisk våben, og for at undersøge det blev projekt MK-Ultra søsat i al hemmelighed. CIA rettede henvendelse til Sandoz med tilbud om at købe hele deres lager af LSD, men det viste sig, at der ikke var meget tilbage. Derfor rettede de henvendelse til medicinalfirmaet Eli Lilly og spurgte, om det var muligt at fremstille LSD syntetisk?

I et memo dateret den 26. oktober 1954 meddelte Eli Lilly chefen for CIA, Allen Dulles, at det var lykkedes. (Det er værd at lægge mærke til, at Eli Lilly var det første firma, der senere præsenterede os for ”lykkepiller”, baseret på samme opskrift.)

Men tilbage til 1950’erne. Nu kunne MK-Ultra køre for fulde omdrejninger, så LSD kunne bevise sit værd som kemisk våben. Men hvor skulle man finde forsøgspersoner, der var villige til at stille op, så man kunne se, om man kunne gøre almindelige, normale mennesker sindssyge i et forsøg på at kontrollere deres indstilling og adfærd?

CIA lod skatteborgernes penge tale. De gav en årlig bevilling på 40.000 $ til Massachusetts Mental Health for at udføre forsøg med LSD. Harold Abramson i New York, Carl Pfeiffer ved University of Illinois, Harold Hodge ved University of Rochester, og mange andre kom også på lønningslisten mod en statslig garanti på at blive friholdt for ansvar under deres ”moralsk tvivlsomme forsøg”. Efterhånden blev flere og flere læger og hospitaler bestukket til at deltage, senere også i Danmark.

Men der kom for alvor først gang i den, da CIA inddrog deres egen chef for narkotika afdelingen, George Hunter White i forsøgene. Han tilbragte tiden med at jage narko pushere, men mod gode ord og betaling var han selv blevet pusher, inden solen gik ned.

White rettede henvendelse til en kemiker i CIA, Sidney Gottlieb, der senere skulle få tilnavnet ”den gale kemiker”. Og Gottlieb arrangerede det, der blev kendt som ”Operation Midnight Climax”, som for første gang løb af stablen den 13. april 1953.

I alt sin rørende enkelthed gik det ud på, at CIA sørgede for såkaldte ”safe houses”, som de fyldte med ludere, der var på deres lønningsliste, hvorefter de skulle lokke kunderne ind i huset. For at der kunne være trængsel fyldte CIA også på med hjemløse, mentale patienter, straffefanger og etniske minoriteter, der alle fik dejlige drinks med et skvat LSD. Derefter var der fest foran store énvejsspejle, bag hvilke CIA fotografer gemte sig for at tage billeder af løjerne og studere adfærden.

Men det var ikke kun uvidende fremmede, der fik LSD. Både White og Gottlieb tog LSD og det blev en udpræget fornøjelse i kontorgangene at smyge stoffet i kollegernes kaffe og andre drikke. Snart kunne man se CIA agenter flagre rundt i Washington og skabe sig sindssyge. En blev fundet ved et springvand, hvor han lå og bavlede om rumvæsner med store, lysende øjne, som han havde misfortolket bilernes lygter i trafikken til.

Samtidigt med at de dopede sig selv og hinanden, fortsatte det spændende eksperiment udenfor kontormurene. I 1955 fandt det største sted blandt intetanende studerende på Tulane University.

For at sørge for en stadig strøm af ”forsøgsdyr” allierede White sig med NIMH, National Insitute of Mental Health, der altid stod parat med store grupper ”forsøgsdyr”, når nye stoffer skulle testes. Så der blev festet med stoffer, både i og udenfor CIA.

I 1958 blev der imidlertid droslet ned for løjerne i kontorgangene hos CIA. I 1953 var en agent, dr. Frank Olsen, sprunget i døden gennem et vindue på et hotel i New York. Olsen havde været militærlæge og havde syslet med dødbringende våben som læbestifter og deodoranter, der dræbte, når de kom i berøring med huden. Olsens død var et mysterium, og der opstod talrige gætterier: var det selvmord? Mord? Eller noget helt tredje. Sagen blev undersøgt og havde kunnet bringe hele CIA og deres suspekte eksperiment i fare.

Men en intern undersøgelse fastslog i 1958, at Olsen havde deltaget i et party, hvor han drak punch, piftet op med et skvat LSD. Olsen troede, han var blevet sindssyg og sprang derfor i døden fra hotelvinduet. Men hele Olsen- sagen kom først helt frem i offentligheden i 1979, hvor hans enke blev tilkendt 750.000 $ i erstatning. Men CIA vidste det fra 1958 og skar ned på kontor løjerne.

MK-Ultra kørte dog ufortrødent videre over hele verden.

Kennedy truede CIA

Den 20. januar 1961 var John F. Kennedy blevet præsident i USA, og han så ikke med milde øjne på udskejelserne. Omkring ham i samfundet dinglede amerikanerne rundt på narko, soldater blev sendt til Vietnam, enten pumpet fulde af stoffer ved afrejsen eller ved hjemkomsten. Og flere og flere amerikanere blev indlagt på mentale institutioner, skæve af stoffer, enten statsstofferne eller gadesælgernes. Og her blev de anvendt som forsøgsdyr, i overensstemmelsen med aftalen med NIMH. Gennem CIA inspektøren John K. Vance fandt Kennedy også ud af, at CIA havde en finger med i spillet for at skaffe ”forsøgsdyr” til medicinalindustrien, der hang i for at få en statslig ordre på levering af kemiske våben. Og Kennedy var meget rystet over ”Operation Midnight Climax”, hvor nogle af CIA’s billeder var blevet anvendt til afpresning af ulykkelige mænd, dopet med LSD mod deres viden.

I 1962 beordrede Kennedy, General John Earman til at lukke og forsegle husene. Der var dog skudt forskellige safe houses op i USA, og de kom til at lukke på stribe, Washingtons lukkede som det første, i 1965 lukkede det i San Francisco, i 1966 det i New York, og derefter fulgte resten efter.

Kennedy engagerede sig meget i problematikken. Han var meget imod narko og nerveberoligende stoffer. Den 26. maj 1963 udfærdigede han et memo, hvori der stod: ”alle stoffer som har potentiale for psykotisk og antisocial adfærd (især omfattende beroligende midler, som medicinske eksperter har bekræftet gør patienterne mere urolige end tidligere) skal anses som farlige stoffer, der skal under skarp føderal kontrol.”

Hans memo blev sendt til senatet, hvor det blev arkiveret lodret, men inden da blev det set og noteret ned af senator Thomas Dodds, der havde været rådgiver under Nürnberg processen mod nazistiske krigsforbrydere, og som nok genkendte en spade, når han så den. Han arbejdede videre med sagen.

Men det gjorde Kennedy også. I begyndelsen af november 1963 forlangte han MK-Ultra nedlagt og truede CIA med at afsløre og lukke The Agency, hvis det ikke skete omgående.

Den 22. november 1963 blev han myrdet i Dallas.

I dag kører der et lignende verdensomspændende eksperiment med psykofarmaka, som beviseligt også gør mennesker sindssyge. Hvem der denne gang står bag, mangler at blive opklaret – ligesom årsagen til mordet på John F. Kennedy, der kan være blevet myrdet, fordi han forsøgte at standse eksperimentet dengang.

Det er faktisk mere sandsynligt end snakken om Cuba-krisen, der viser, hvor vigtig CIA er, og derfor kan være plantet af The Agency for at bortlede opmærksomheden fra det uhyggelige eksperiment og sandheden bag mordet..

Døde Kennedy på grund af et forsøg på at standse eksperimentet, må vi håbe, han ikke døde forgæves, slutter Elsebeth, men hvad tror du?





For historien gentager sig i dag.





Andre medvirkende, andre bagmænd, andre stoffer,

men samme ækle manuskript.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere