Close-up: 143 kusser knipset i kussomaten

Kussomaten var fundet frem på Goethe-Instituttet i København, og mere end 100 kvinder fik taget et billede af deres kønsorganer

Screendump fra kvindekenddinkrop.dk
Screendump fra kvindekenddinkrop.dk

Forestil dig det her: Du kommer ind i et lille rum, trækker bukserne ned, spreder benene og sætter dig på en hvid træstol med hul i sædet. Nedenunder er der et kamera og tre lamper. Det lyder umiddelbart ikke som enhver kvindes drøm, men alligevel trak Kussomaten sidste tirsdag mere end 100 kvinder til Goethe-Instituttet for at få fotograferet fissen.

- Der blev taget 143 billeder i går (i sidste uge -red.) - nogle var selvfølgelig dobbelte, fortalte Beate Detlefs til kpn.dk.

Se alle billederne på kvindekenddinkrop.dk.

Hun var ansvarlig for fotograferingen, der var en del af et større arrangement i anledning af kvindernes internationale kampdag. Beate Detlefs anslår, at der var mindst 200 besøgende, der tålmodigt måtte vente i kø på at komme ind.

Ingen pornostemning
Beate Detlefs er også kvinden bag Kussomaten. Hun har sammen med en gruppe ingeniørstuderende arbejdet sig frem til stolen, hvor kvinder altså kan få taget et billede af deres intime dele. Alt sammen for at gøre op med pornoficeringen af de kvindelige kønsorganer.

- Der var ikke nogen form for pornostemning eller noget. Kvinderne ville deltage i et oplysningsprojekt om, hvordan en almindelig kusse ser ud, siger Beate Detlefs.

Rigtige kusser
Idéen til Kussomaten opstod, da den berømte bog 'Kvinde kend din krop' skulle opdateres. Da blev forfatterne bag bogen enige om, at der ikke fandtes ordentlige billeder af almindelige kvinders kønsorganer på nettet.

- Alt for mange fotos af de kvindelige kønsorganer, som er tilgængelige på nettet, er pornografiske. Den pornografiske kusse lever op til nogle helt bestemte idealer: Den skal være helt symmetrisk og have ultra-små kønslæber – og så skal den selvfølgelig være hårløs, står der på hjemmesiden kvindekenddinkrop.dk.

Kunne du finde på at få taget et billede i Kussomaten, eller er kønsdele en privat sag?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen