Forsikring: Belønning til bilister med vinterdæk

Der er ingen lov, der siger at danske biler skal monteres med vinterdæk, og derfor overvejer Gjensidige Forsikring om man kan forbedre trafiksikkerheden ved at belønne vinterdæk-folket

- Mange bilejere intention om at montere vinterdæk, men der er stadig en del, der ikke får det gjort.

- Måske kan en lovgivning også få de sidste bilejere til at få skiftet dækkene. Hvis det er dét, der skal til for at gøre vejene om vinteren mere sikre, synes jeg bestemt, det er i den retning, vi bør gå. Alternativt må vi som forsikringsselskab overveje, om vi skal belønne de bilister, der sætter sikkerheden højest og monterer vinterdæk.

Se også: 5000 i afgift, hvis du kører galt med sommerdæk

Sådan siger Kim Rud-Petersen, direktør i Gjensidige Forsikring, i en pressemeddelelse om vinterdæk. Antallet af danske biler med vinterdæk ser nemlig ud til at falde. I en rundspørge TNS Gallup har lavet i oktober 2013 for Gjensidige Forsikring blandt 883 danske bilejere svarer 83 % nemlig, at de enten allerede har skiftet eller planlægger at skifte til vinterdæk i år.

Færre sætter faktisk vinterdæk på bilen
Det er et fald i forhold til sidste år, hvor 85 % svarede, at de havde planer om at skifte dæk. Men ikke alle ender med at sikre bilen med vinterdæk, til trods for gode hensigter. For blandt de 85 %, der planlagde at skifte dækkene ud sidste vinter, var det kun 79 %, der endte med at gøre det. Og i vinterhalvåret 2011/12 skiftede 84 % af bilejerne til vinterdæk. Det kan derfor se ud som, at det er færre danskere, der faktisk monterer vinterdæk.

- Jeg håber ikke, at dette ender med at blive en tendens, der bider sig fast. For vinterdæk giver et markant bedre vejgreb og reducerer bremselængden i glat føre. Det er netop disse fordele, der kan forhindre nogle af de ulykker, vi ser om vinteren, når der ligger sne og is på vejene. Undersøgelser dokumenterer nemlig, at sikkerheden bliver bedre, når man kører med vinterdæk i de kolde måneder, siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.

Se også: Fryd når dem med sommerdæk kører galt

nationen! diskuterede vinterdæk for to år siden og dengang mente 77 procent, at det burde være lovpligtigt at køre med vinterdæk i vintermånederne, som det eksempelvis er i Sverige, Norge og Tyskland.

Men hvad synes du?

Skal regeringen lave en vinterdæk-lov - eller er det bedre at forsikringsselskaberne lokker med belønning til bilejere med vinterdæk?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere