- Børn skal ikke sove i biler når der er minusgrader.
Det slår formand for Uppsala Kommunes socialudvalg Anders A Aronsson fast efter at byens avis, Uppsala Nya Tidning, har skrevet om roma-familier fra EU-landet Rumænien, der tigger til dagen og vejen på byens gader. EU-medborgere har ret at opholde sig tre måneder i andre EU-lande, og når der er børn med i billedet, har kommunen ifølge socialudvalgsformanden ansvaret for at de har det godt.
TV: Hel sigøjnerfamilie på tiggerferieOg børn der er tvunget til at sove i biler når termometeret viser under nul grader har det ikke godt.
De plejer ellers at tage hjem
- Første skridt er parat. Nu har vi sikret os at der er lejligheder vi kan bruge, fortsætter Anders A Aronsson i avisen, og fortæller, at kommunens børneberedskab står over for en ny situation. De normale sager som myndighederne tager sig af, handler nemlig om forældre svigt, men i de her sager med rumænske tiggere har børn og forældre det godt sammen:
- I de her tilfælde handler det jo om børn og forældre, der fungerer, men bare har dårlige boligforhold. Tidligere har de (romatiggerne red) ikke været her om vinteren, men nu ser vi flere og flere tiggere som bliver, selv om det bliver koldt. Og vinteren er altså ikke nogen god sæson for at at bo og overnatte i biler, siger Anders Aronsson.
Skuffet roma-tigger: Hvorfor ringer folk til politiet?Sveriges Radio har også tidligere beskrevet, hvordan EU-borgere fra Rumænien har skabt problemer for sagsbehandlerne rundt i landets kommuner, der ikke ved, hvordan og hvornår de kan hjælpe. Den svenske EU-kommisær Cecilia Malmström fortalte til SR, at der er en EU-håndbog på vej, der skal gøre det lettere at hjælpe EU-borgere:
- Tanken er at klarlægge, hvordan man skal tolke EU-reglerne, og hvad man skal gøre for at følge loven. Hvilke muligheder man har og hvilke forpligtelser man har.
Men hvordan mener du, man bedst hjælper en roma-familie, der er taget til Sverige eller Danmark for at tigge? Og synes du at danske kommuner, skal gøre som Uppsala?