Minister: Danskerne kan godt forstå halal er renest

Forbrugere, der gerne vil have rent hakkekød, skal holde sig til halalslagtet kød - eller nøjes med grønne bønner, siger minister

- Hanne A. fra Gentofte er noget knotten over, at jeg har sagt, at hvis man vil være helt sikker på, at der ikke er mikroskopiske spor af svinekød i eksempelvis oksekød, så må man købe halal kød.

Sådan indleder fødevareminister Karen Hækkerup et svar til nationens! Hanne A, der blev chokeret over ministerens besked til danske forbrugerere, der vil have rent hakke-kød:

Se også: Hækkerup efter svinsk test: Køb halal, det er rent

Fødevarestyrelsen har fundet såkaldt udeklarerede kødrester i godt 5 procent af de 250 partier hakkekød, de har tjekket i år - og det tal er svært at få længere ned ifølge ministeren.

- Jeg tror egentligt, at danskerne godt kan forstå, at deres lokale slagter ikke har 4 store industrikødhakkere, der kan hakke præcis den samme slags kød.

- Der kan være nogle, der af religiøse årsager synes, at en ganske lille sammenblanding er et problem. Hvis de ikke kan leve med den måde, en almindelig dansk slagter fungerer på, så bør de holde sig til halalslagtet kød eller grønne bønner.

Men hvad mener du? Kan du leve med mikroskopiske 'udeklarerede' kødrester i dit hakkekød?

0 kommentarer
Vis kommentarer