36.800 i bøde for plakat-slendrian

Aarhus Kommune har udskrevet plakatbøder for mere end 30.000 kroner fordi partierne har været for langsomme til at pille valgplakaterne ned

Valgplakater skal tages ned en uge efter valget - ellers vanker der bøder. Men nogle steder hænger plastik-båndene der stadig, skal det også koste bøder?
Valgplakater skal tages ned en uge efter valget - ellers vanker der bøder. Men nogle steder hænger plastik-båndene der stadig, skal det også koste bøder?

De Konservative aarhusianere er de mest dovne, når det handler om at pille de fine plakater ned efter kommunalvalget. I alt 120 af partiets plakater var ikke taget ned da fristen udløb d. 27. november skriver JP.dk, og derfor skal de ellers så regelrette politikerne til lommerne.

- Det svarer til lidt over 2,5 pct. af alle de valgplakater, vi har hængt op. Det ser jeg ikke som et stort problem, siger Jørn Tønnov, næstformand ved Konservatives vælgerforening, til JP Aarhus.

I alt har Aarhus Kommune udskrevet bøder for plakat-slendrian på 36.800 kroner, og bødeblokken er ikke gemt væk endnu:

- Hvis befolkningen ser flere valgplakater i byen og på mindre veje og sideveje, hvor vores vedligeholdere ikke så ofte kommer, er de velkommen til at kontakte kommunen, siger Trine Buus Karlsen, afdelingsleder i Trafik og Veje ved Aarhus Kommune til avisen.

Men hvad siger du? Er der stadig valgplakater i den lygtepæl? Og synes du det er fair, at der falder bøder, når man ikek tager sine plakater ned?

0 kommentarer
Vis kommentarer