Skole forbyder nissetøj: Nu skal min søn gå i kjole

I morgen skal 3.klasse-eleverne på Alvikenskolan i Bromölla gå Lucia-optog, og i år må drengene ikke bære nissetøj.

Sidste år måtte drengene i 3. klasse gerne have nissehue på, men i år skal de have hvide kjoler på, hvis de deltager i Lucia-optoget på Alvikanskolen i Bromölle.
Sidste år måtte drengene i 3. klasse gerne have nissehue på, men i år skal de have hvide kjoler på, hvis de deltager i Lucia-optoget på Alvikanskolen i Bromölle.

- Det siger sig selv at ni-årige drenge ikke vil gå i kjole.

Sådan siger Jonas Pettersson, far til en dreng i 3. klasse på Alvikenskolan i Bromölla, til efter at skolen har udstedt et nisseforbud forud for det traditionsrige Lucia-optog d. 13. december.

Drengene på 3- årgang plejer at komme klædt ud som nisser eller peberkage-mænd, men i år har lærerteamet på 3. årgang besluttet, at alle uanset køn skal bære lange hvide gevandter.

Se også: Hidsig pige-far: Lucia-brud var en dreng

Skolen og især rektor Malin Winther har fået så mange reaktioner på beslutningen, at de i går udsendte en pressemeddelelse, og til Kristiansstandsbladet uddyber rektoren, at beslutningen er taget fordi man gerne vil føre Luciaoptoget tilbage til den oprindelige ide:

- Og tidligere har drengene, som har været klædt ud som nisser, siddet så meget ned, at forældrene knap kunne få øje på dem.

- Det her er et stort optog med 50 elever, og jeg er sikker på, at det bliver smaddergodt. Og dem som ikke har kjoler kan låne, siger Malin Winther, men Jonas Petterson er ikke tilfreds:

- Min søn vil bare ikke tage kjole på, og andre på skolen har sagt at vil grine af ham, hvis han gør det. Jeg er selv 40 år og synes slet ikke det her virker så traditionelt.

Men hvad mener du? Er det ok med et nisseforbud i Luciaoptoget, og samtidig tvinge drengene i kjoler?



0 kommentarer
Vis kommentarer